447 / 448
— 442 —
henværende Prinsesselærer „indtil videre“ havde oppe-
baaret, beviser Intet i denne Henseende; thi mange
Andre, langt mere trængende end jeg, havde samme
Skæbne.“ 1) — Jeg seer ikke, at der i Winthers her
anførte Ord er Noget, som kuldkaster Formodningen
om, at den omtalte Katastrofe mellem Prinsessen og
ham har fundet Sted. Vist er det, at han i senere
Tider stillede sig officielt venligt til
Frederik d. Syvende,
hvilket jo kunde være meget klogt. Han skrev ved
festlige Lejligheder flere end den ovenfor meddelte Sang
baade til Kongen2) og Prinsessen, men omtaler dem
da kun som fyrstelige Personer, aldrig med Henviisning
til dem som Mennesker.
Efter en oplivende Lysperiode traadte Chr. Winther
atter ind i Skyggen; efter et rigt Hofliv vendte han
tilbage til fattige borgerlige Forhold; efter en nogen
lunde sikker Existens begyndte han atter at se spej
dende ud i den usikre Fremtid.
x) Breve fra og til C. W., S. 153. 2) Se Sml. Digtn. II, S. 70,
72, X, S. 55.