ChristianWinther

—

441

—

kede Digter aldrig blev dekoreret1). I 1868 bemærker

Departementschef

C. Weis,

at han troer, det var i

A . S. Ørsteds

Ministertid (altsaa 1853—54), at der

fra Kultiisministeriet blev gjort Indstilling om, at Win

ther maatte udnævnes til Ridder af Danebrog; men

Forestillingen blev uden allernaadigst Stadfæstelse.

Weis

tilføjer: „Jeg tænker mig, at

Frederik d. Syvende

mueligt kan have havt noget Personligt imod Chr.

Winther, maaske fra den Tid, han var Lærer i Dansk

hos hans senere fraskilte Kone, Prinsessen af Strelitz“ s).

I disse sidste Ord skimter man, at

Weis

veed Besked

om Grunden til Winthers Afskedigelse som Lærer for

Prinsessen. Winther føler sig ilde tilmode ved at faa

dette Dekorationsspergsmaal draget frem. Han siger,

at „Forbigaaeisen til en vis Tid“ kan have været

Følgen af „ufjærnelige Omstændigheder“, og endvidere,

at det i 1850 havde forekommet ham komisk, om han

endelig

kom i „Betragtning“', og

benyttede han

Kabinetssekretærens Indflydelse til at

forhindre

hans

Udnævnelse til Ridder, maaske, fordi han for vel

endte

Frederik d. Syvendes

uvillige Sind imod ham.

Han tilføjer (i 1868): „Saavidt jeg kunde skjønne,

havde

Frederik d. Syvende

ikke Noget imod mig; jeg

var ham aldeles ligegyldig, og jeg selv holdt mig i en

ærbødig Frastand fra ham og hans Selskaber. At han

selv, eller rettere Direktøren for Civillisten, da de Ud

gifter, som hvilede paa denne, maatte indskrænkes,

ogsaa strøg den Pension, som jeg i Egenskab af for-

5 Se ogsaa herom:

A rthur Abrahams'

„Minder fra mine

For

ælderes Hus“, S. 67. 2) „Breve fra og til C. W .“, S. 150—

51,