—
441
—
kede Digter aldrig blev dekoreret1). I 1868 bemærker
Departementschef
C. Weis,
at han troer, det var i
A . S. Ørsteds
Ministertid (altsaa 1853—54), at der
fra Kultiisministeriet blev gjort Indstilling om, at Win
ther maatte udnævnes til Ridder af Danebrog; men
Forestillingen blev uden allernaadigst Stadfæstelse.
Weis
tilføjer: „Jeg tænker mig, at
Frederik d. Syvende
mueligt kan have havt noget Personligt imod Chr.
Winther, maaske fra den Tid, han var Lærer i Dansk
hos hans senere fraskilte Kone, Prinsessen af Strelitz“ s).
I disse sidste Ord skimter man, at
Weis
veed Besked
om Grunden til Winthers Afskedigelse som Lærer for
Prinsessen. Winther føler sig ilde tilmode ved at faa
dette Dekorationsspergsmaal draget frem. Han siger,
at „Forbigaaeisen til en vis Tid“ kan have været
Følgen af „ufjærnelige Omstændigheder“, og endvidere,
at det i 1850 havde forekommet ham komisk, om han
endelig
kom i „Betragtning“', og
da
benyttede han
Kabinetssekretærens Indflydelse til at
forhindre
hans
Udnævnelse til Ridder, maaske, fordi han for vel
kj
endte
Frederik d. Syvendes
uvillige Sind imod ham.
Han tilføjer (i 1868): „Saavidt jeg kunde skjønne,
havde
Frederik d. Syvende
ikke Noget imod mig; jeg
var ham aldeles ligegyldig, og jeg selv holdt mig i en
ærbødig Frastand fra ham og hans Selskaber. At han
selv, eller rettere Direktøren for Civillisten, da de Ud
gifter, som hvilede paa denne, maatte indskrænkes,
ogsaa strøg den Pension, som jeg i Egenskab af for-
5 Se ogsaa herom:
A rthur Abrahams'
„Minder fra mine
For
ælderes Hus“, S. 67. 2) „Breve fra og til C. W .“, S. 150—
51,