140 / 540
skranke, og yd erligere havde kommunen bedt cm t i ll a d e ls e t i l , at de måtte bebos
a f to personer.
se e v t. b ila g
På baggrund a f de oplysninger fandt v i , at v i var bedst tje n t med at sende
n r .2, s . 400
ark itekten nogle oplysninger om de fy sisk e forhold i kvarteret. Dem havde v i sam
l e t i forb indelse med vores arbejde med at udforme en legat-ansøgn ing, og de t a l
te k la r t om vores behov for f le r e in stitu tio n sp la d se r , og imod f le r e små l e j l i g
heder. Vi skrev det pænt - var jo nødt t i l at tækkes ham. Gav ham ikke det brev,
han gerne v i l l e sidde og v i f t e med under forhandlingerne, men e t der sagde no
get om, hvad det var han var ifærd med at lave - med de v en lig s te h ilsen e r og
håb om at høre godt nyt h u r tig t.
Vi hørte in te t det næste halve år. Men kort e fte r vores e t-å r s fødselsdag,
januar 1972, søgte v i at genoptage kontakten med ham igen . Han f o r t a lt e - hvad
der jo ikke var h e lt nyt for os - at b o ligm in isterie t og kommunen ikke kunne
enes. M in isteriet v i l l e have store le jlig h ed e r , mens kommunen syn tes, de små var
gode nok. Arkitekten sku lle snart t i l møde med dem begge og v i l l e så vende t i l
bage t i l o s. Han v i l l e gerne have os ind i byggeriet, e ll e r e v t. tage os ind på
en tom grund på den modsatte side a f Thyrasgade, som også tilh ø r e r snedkermeste
ren.
Fjorten dage senere kunne arkitekten b e r e tte , at snedkermester-byggespekulan-
ten og kommunen havde vundet s la g e t. Vi kunne ringe igen om e t par dage og få no
get mere at vid e. Det gjorde v i , og så fo r ta lte han, at snedkermesteren var b le -
Spekulationsbyggeriets gårdareal