16 / 540
13
A lt i a l t , ikke noget opløftende b ille d e . Fra kommunalt hold har det været
hævdet, at beskrivelsen ikke er korrekt. Det er n a tu r lig v is ikke t ilfæ ld e t ,
hvad sk u lle v i så med ta llen e ? Det der har lig g e t i angrebene, er ønsket om at
forhindre a t der kommer orden i tingen e, at der b liv e r t r u f fe t bestemmelse om
hvor mange in s titu tio n sp la d s e r , legep ladser og grønne opholdsarealer, der skal
være for hvor mange husstande, og hvor langt der må være t i l dem. Man har da
se e v t. b ila g
også siden måtte æde det igen , da kommunens eget s t a t i s t is k e kontor kom t i l at
n r .8, s . 434
bekræfte rigtigheden .
M§Dge_interessefæller_;_men_hvordan_slaille_vi_samles?
Set i forhold t i l det meget ambitiøse mål v i havde sa t o s , kan man ikke sig e
det var svært for os at enes om, hvordan v i sku lle gribe sagen an. Det sku lle
siden v is e s ig , at det ikke var lig e åbenbart for os allesammen, hvor omfatten
de det arbejde var, som v i påtog os. Men gennem h ele den planlægningsperiode v i
gennemlevede det e fte r å r , var det k la r t for o s, at v i sku lle være meget fornuf
t ig e med os s e lv , hvis v i sku lle have nogen mulighed for at gennemføre vores
forehavende. Det medførte, at v i brugte megen t id på a t planlægge og kompromis-
sere. Der var mange hensyn at tage. Vores mål var s to r t syntes v i , men v i var
få , og den t id v i hver for s ig rådede over, var lig e s å begrænset som vores
økonomiske muligheder.
Spørgsmålet om hvordan v i bedst sk u lle gribe det h ele an tog t id . Der var
jo mange muligheder. Skulle v i f .e k s . sætte en annonce i den lokale a v is , og
indbyde t i l s to r t møde for a l le kvarterets indbyggere - e ll e r var det f .e k s .
bedre at ringe på hos naboen, for at høre hvad han e ll e r hun mente om det hele?
D isse diskussioner skal v i ikke bruge t id på nu. Her skal det b lo t nævnes, at
v i ikke v i l l e føre os s e lv bag ly s e t med l e t t e løsn inger. Vi v i l l e ikke sp ild e
kræfterne og dermed vores mulighed for at finde sammen med resten a f kvarteret,
vores eneste mulighed for at få sty r på tingene og ordnede forhold. Det væsent
lig e e r , hvad v i endte med at vedtage som den bedste arbejdsplan for o s , under
de daværende forhold.
VI LAVER DELMÅL, VÆLGER MIDLER OG METODER - LAVER ARBEJDSPROGRAM
Vi gjorde os ingen illu s io n om, at v i kunne samles allesammen, s e lv om v i
havde mange fæ lle s in te r e ss e r . Hvorfor sku lle v i kunne det hos o s, som hverken
var lykkedes for andre tvæ rpo litisk e bevægelser e ll e r p o litis k e p a r tie r . Men v i
v i l l e være mange, og regnede med at det kunne lykkes for os at samles i kvarte
r e t , hvis v i begyndte med at samles i grupper om fæ lle s in te r e s s e r . De tin g v i
stod for v i l l e Aære t i l glæde for a l le i kvarteret. Hvis v i begyndte med at sam
le s om dem, og samarbejdede på tA/ærs a f dem i den udstrækning v i kunne hjælpe
hinanden, så mente v i at tingene nok sku lle komme t i l a t hænge sammen - forbed
re a l le forholdene hos o s , og sm itte a f så andre kom igang med at gøre det sam
me e ll e r noget lignende hos s ig , i resten a f kommunens kvarterer.
Vi sku lle a lts å begynde med at definere os og vores kvarter i forhold t i l
de andre kvarterer i KøbenhaAm. Vi måtte have e t naAm. Der gik en rum t id , inden
v i fandt på det - og da det skete var det nærmest ved en tilfæ ld igh ed . Vi var