19 / 540
16
at b liv e mere læ st, ved at appellere t i l nysgerrigheden, samt give le jlig h e d
t i l snak om os og vores forehavende. Vi v i l l e gerne, at man ikke ventede s ig en
reklametryksag, når der b lev p u slet ved brevsprækken.
Fremgangsmåden. Ruten b lev la g t sådan, at v i kunne begynde i den ene ende
a f kvarteret - ved nedenfor omtalte kontor, værksted og møderum - og s lu t t e sam
me sted e fte r at have været overalt i kvarteret. Ruten b lev optegnet med angi
v e ls e a f sam tlige opgange og husnumre, så v i kunne afkrydse efterhånden som de
b lev tag e t. Bladenes vægt var for sto r t i l at de kunne bæres rundt, og v i turde
ikke tage chancen for at der b lev glemt nogle bunker, hvis de sk u lle omdeles a f
enkelte der havde dem liggende t i l omdeling, når de havde t id og ly s t . Den sku l
le a lt id foregå samlet og ad én gang.
Vores transportmiddel b lev en lad cyk el. Den var t ilp a s langsom og manøvre
dyg tig , samt t ilp a s rummelig uden derfor a t være umulig i trafikken . Den sku lle
rumme vore bladbunker, en kasse d rikk else, d iverse ov erflød ig t tøj og musik.
Musikken fandtes på e t bånd, som v i havde in d s p ille t med noget v i kunne l i
de, og som v i mente kvarterets øvrige beboere også v i l l e synes om. Mestendels
noget skøn lirekassemusik. Båndoptagerens b a tte r ie r b lev s t ø t t e t a f en akkumu
la to r og e t par modstande.
Som læ for læ s s e t, tje n te én a f nedennævnte p lan ch eu d stilling er . Deres mål
var bestemt a f cyk len, og her sk u lle den fo r tæ lle om hvad det var v i havde på
vognen - og på programmet.
Omdelingen b lev organ iseret på den måde, at "kødmotorens" job var et h v ile
job , der gik på s k i f t , mens "kaptajnens" g ja ld t h ele tid en . Han/hun sk u lle sør
ge for udlevering a f blade t i l "omdelerne", afkrydsning a f husnumre, så ingen
b lev glemt, afpasse farten og informere omdelerne om den nærmeste ru te , så ingen
b lev tab t. På den måde sk u lle v i kunne være mangeom jobbet, uden at m iste hver
ken overblikket over situa tion en e ll e r humøret. Hvad "mandskabet" angik v i l l e
v i a lt id lægge krop t i l s e lv , men sørge for at få så mange a f vore naboer t i l
at hjælpe os som muligt. Med hensyn t i l pauser fik v i 3 fa s te : e t ø lh jøm e ,
en plads midtvejs t i l frokosten, og en g r illb a r t i l kaffen.