162 / 540
161
I slu tn in g e n a f maj 1972 f i k v i en a f t a le med vores skov rid er om, a t v i kun
ne komme ud og se på h u se t. Der boede s ta d ig nogen i d e t , så v i måtte gå l i d t
d is k r e t . Der var ingen grund t i l a t gøre dem, der boede der n e rv ø se. Det hed
Lerbakkehus, var strå tæ k t og havde have med både s tik k e ls b æ r , æ b ler, jordbær,
h y ld , rønnebær, fy r retræ er, og lå i skoven med e t stø r r e og e t mindre udhus. Vi
f i k en gammel tegn ing med hjem, men turde ikke tr o på d e t som noget b estem t, fø r
v i v id s t e noget mere, og arbejdede d erfo r t r ø s t i g t v id e r e med a l t , hvad v i i -
ø v r ig t havde a f ender. E fter sommerferien var v i ig en derude. Vi s k u lle a t t e r i
gang med a t søge le g a t e r , og v i v i l l e have e t fo to g r a fi med a f h u se t. Sammen med
r ed eg ø relsen f o r , hvordan ting en e iø v r ig t s to d , s k u lle d et v is e s frem som en
s la g s dokumentation fo r , a t nu var tin g en e ved a t tag e form.
A lt imens v i sto d med hænderne i a l t m u lig t and et, ringed e skovrideren i b e-
Vores egen o v e r s ig ts te g n in g over hus og grund