27 / 540
24
Da vores p lan ch eud stilling er t i l hvert blad var en s, og da én a f os kendte
en fo togra f, der v i l l e tage b ille d e r for o s , og en anden e t firma, der v i l l e
hjælpe os med opfotograferingen t i l sto re f o to s ta te r , kunne v i forenkle frem
s t illin g e n . Vi kunne nøjes med at klæbe fo to g r a fie r op og skrive på e t l i l l e
format, for e fte r opfotograferingen at klæbe dem på hårde masonitplader og be
skytte dem med e t overtræk a f klar p la s t ic . Det var nemt og b lev pænt.
Som de f l e s t e a f de tin g v i måtte - og stad ig må foretage os i Røde Rose,
f ik bladomdelingerne deres eget særpræg og kom t i l at bestå a f li g e d ele kno
fed t, sjov og a lvor. Der kom en særlig glans over bladomdelingerne. Man har det
s jo v t, får rørt s ig , er del a f en sto r flo k , der er a l l e sted er. Man løber t i l
og fra ladcyklen, flokkes om den, får s ig en bunke og nogle opgange, en sludder
og en smøg måske, inden man snupper sin e næste husnumre, trapper og brevspræk
ker. Selv på 5. salen er de andre der stad ig . Lirekassemusikken smyger s ig ind,
og de andre ved man, myldrer ud og ind a f deres døre. Man ser dem i det nu det
varer, før man er henne ved ens næste dør og trappe. Sådan er det b lev e t e f t e r
hånden. Sådan er det nu hvor v i er mange.
Hin solbeskinnede lørdag morgen, da b ladet sk u lle ud fø r s te gang, stod v i ,
som a f t a l t , hos den lokale skrotsamler k l. 7.45 for at hente den 3-h ju lede. Han
var kommet på h o sp ita le t e t par dage fø r , f ik v i at vide - og nu var hans cykel
s t j å l e t . Op t i l petroleumsmanden. Han var der ikke - men marskandiserens lad
cykel stod foran kælderen med telefonnummer på siden . Han boede skråt overfor
og v i l l e le j e os den for 25 kr. Vi f ik nøglen og kørte glade t i l vores baghus.
Vi sku lle gøre os vores fø r s te erfaringer om p lanch eud stillingen s montering. Om
hvordan bladbunkeme sk u lle læ sses, så vognen f .e k s . ikke tippede e f te r h u lle t
i portgu lvet, og f ik den e ll e r s så s t o lt e chauffør t i l at svæve under l o f t e t .
Om hvilke poler på akkumulatoren, der sku lle s lu t t e s t i l hvilk e h u lle r i bånd
optageren, så man undgik, at den kom t i l at ryge a ltf o r meget under brugen,
osv.
Vi var allesammen der t i l tid en , og kunne sætte musikken t i l og drage ud på
den fø r ste rundtur k l. 9. Med os var nogle venner og bekendte. Somme var meget
kry og tog den ene opgang hurtigere end den anden, men b lev k logere. En a f os
var i 8. måned og tog s ig a f "kaptajnsjobbet", fø r te regnskab med og uddelte
opgangene. Der b lev r i f t om "chaufførjobbet" den dag. Vi b lev træ tte . Talte me
get om fordelene ved metoden, men så også på trappeopgangene med respek t, da v i
en rum t id e f t e r , men kun få gader henne, havde fundet os en p le t i solen og l a
v e t os e t Ølsted. Men det sk u lle b liv e bedre. Da v i nåede t i l vores sp ise sted
Balders P lads, næsten m idtvejs på ruten, tog v i os v i s t temmelige sind ige ud, og
havde t a l t meget om, hvor mange gange vejstrækningen og energiforbruget sku lle
fordobles pr. km, når man sku lle op og ned a f a l l e opgangene og de var 5 og 6
e tages. E fter frokosten, hvor v i havde styrket os med b l.a . friskbagt leverpo
ste j fra e t nærliggende hjems ovn, og håndbajer fra e t senere nedlagt ø ludsa lg,
- da var det svært at få benene i gang igen . Siden sk u lle der eksperimenteres
med hvordan man kunne åbne brevkasser, uden at sk u lle bruge de fin g r e , der var
b lev et for ømme, og med hvordan man f .e k s . kunne spare det ene ben for overbe
la stn in g , ved at vente med at fodre brevsprækkerne t i l nedturen. Ved 7-8 tiden
om aftenen kom cyklen t i l at stå alene en rum t id . Der manglede v i endnu godt
1000 døre ud a f de 7.300, ogsad rundt omkring i opgangene og kunne ikke mere -
havde krampe i læggene, og var mere end møre. Da v i endelig samledes om cyklen