368 / 540
3 6 7
(
14
;
DET ER LYKKEDES FOR r o d L e r o s e
1
.
På vuggestuemødet på Rådraandsgades skole, december
197
o gik
otte forældre i gang med at etablere en vuggestue. Efter et
ihærdigt arbejde med mange møder - tegninger - ansøgninger hos
diverse myndigheder - hvor vi sto rt set blev mødt med velv ilje - kunne man åbne vuggestuen RØDE ROSE
1
i en nybygget
ejendom, Jagtvej
141
, medio august
1971
, hvilket b l.a . blev
muligt, fordi implicerede forældre kom og gav en hjælpende
hånd i de sidste forberedelser.
Børnene kom i vuggestuen lid t efte r lid t, fordi vi ønskede
at pædagoger, børn og forældre skulle have en chance for at
lære hinanden at kende fra starten.
1
løbet af efteråret har de ansatte og alle børnenes forældre holdt mange møder, hvor man har diskuteret vuggestuens daglige d rif t, såsom adm inistration, pædagogik og udadvendt a k tiv ite t. Man blev på disse møder enige om, at vuggestuen skal ledes af ansatte og forældre i kollektiv, hvilket medfører at alle har direkte indflydelse på vuggestuens daglige d rift.
Dette har vi opnået ved nedsættelse af forskellige arbejdsgrupper, der skal bestå af mindst
1
ansat og
2
forældre. På
fællesmøder, der afholdes mindst hver
3
. måned, tages alle
væsentlige beslutninger. Fællesmødet er beslutningsdygtigt,
når halvdelen af børnene er repræsenteret, og fire ansatte
er tilsted e.
Foreløbig er nedsat
4
hovedgrupper:
Økonomigruppen,som b l. a. tager sig af overholdelse af budget.
Vedligeholdelse- og nyanskaffelsesgruppen tager sig b l.a . af
legepladsen og nyanskaffelser.
Pædagogisk gruppe tager sig af udformningen af den pædagogiske lin ie , kostplan og ansættelsesforhold
Kommunikationsgruppen sørger b l.a . for alle meddelelser
forældre og ansatte imellem, udadrettet ak tiv itet t i l personer og grupper i RØDE ROSE,til in stitu tion er og organisationer som f.eks. "Bris".
Gruppen har b l.a. indkaldt alle vuggestuens ventelistefor-
ældre t i l møde som afholdtes torsdag den
4/5
72
. En del af
(
15
)
forældrene var mødt op, og der blev b l.a . fo rta lt dem om
vuggestuens daglige d rif t, hvorledes man aktiverede børnene
og hvilket formål, man havde med børnene. Ligeledes blev
der fo rta lt om RØDE ROSE, og om hvordan vi selv kan oprette
de in stitu tion er, vi har brug for. Iøvrigt mener v i, at vuggestuen i'd e t daglige kører godt med b l.a . hensynet t i l børnenes triv se l, forholdet mellem ansatte, forældre og børn.
Vi har aldersraæssigt blandede grupper, og vuggestuen er for
børnene ikke blot et opbevaringssted, men et sted, hvor de
b l.a. bliver sat i gang med spændende ak tiv iteter, og hvor
forældre, børn og ansatte hygger sig, og hvor man virkelig
bruger hinandens erfaringer i omgangen med børn, ligesom fo rældrene, der jo er mange, stø tte r pædagogernes aktioner,
b l.a. for bedre arbejdsforhold.
Vi håber på, at der snart kommer flere RØDE ROSE in s titu tioner. Det v il nemlig være af stor værdi, at der kan være
samarbejde - udveksling og kontakt imellem de in stitu tio n er,
som børnene skal overflyttes t i l efterhånden, som de bliver
ældre. Ligeså er det indlysende at flere forskellige administrative forpligtelser kan centraliseres og laves fælles
for flere in stitu tion er.
Alle kan henvende sig i vuggestuen og evt. få tilsendt mate ria le , og enhver der bor i RØDE ROSE har på den måde også
mulighed for at være med t i l vores fællesmøder.
DET SKAL OGSÅ LYKKES FOR
V U G G E S T U E
2
Den
11
. januar
1971
indkaldte VUGGESTUEGRUPPE I t i l møde for
at få større tilslutning t i l VUGGESTUEGRUPPE II, som var
blevet dannet på et tidligere møde. Tilslutningen var stor.
Vi startede med at spadsere kvarteret igennem. På denne tur
så vi på Baehnkes fabrik, plejehjemmet i Thorsgade, forbundsgrunden og skotøjsfabriken i Heimdalsgade.
Vi undersøgte ejerforhold (tinglysningskontoret) og skønne
de deres egnethed.
(
16
)
Inden vi nåede videre, så vi en annonce i Politiken med et
tilsyneladende meget egnet sted. Vi henvendte os t i l ejeren og fik a f ta lt et møde.
Det drejede sig om en gammel chokoladefabrik på Jag tv ej. Lokalerne lå i en del af første bahus. Der var en stor gård og
nogle forholdsvis gode lokaler.
Vi fik udleveret tegninger, og lavede et skitseforslag ved
hjælp fra en ark itek t. Vi henvendte os a tte r t i l udlejeren,
og forelagde ham tegningerne, han havde in te t at indvende
imod dem. Derefter henvendte vi os t i l myndighederne (socialstyrelsen ), der foreslog mindre ændringer.
Vi havde nu kun at vente t i l udlejerens arkitekt kunne give en pris på ombygningen. Vi modtog im idlertid et brev den
11
. maj, hvori de mddelte os, at de desværre ikke kunne få
projektet godkendt hos bestyrelsen og nævnte tre årsager:
A.
Den tid lig ere le je r ønskede, at forlænge lejemålet
(dette var im idlertid ikke rig tig t, det undersøgte vi
senere gennem en telfonsamtale med denne le je r ) .
B.
Arkitekten havde set på vores tegninger og udregnet en
p ris, bestyrelsen mente, det blev for kostbart. (Dette
var im idlertid en sag udelukkende mellem kommunen og
gruppen).
De nævnte endvidere, at de måske v ille få brug for lokalerne e fte r en periode på ca.
5
år. (Dette kunne de
iøvrigt have meddelt os på et langt tid lig ere tid spunkt) .
Vi gik h erefter i aktieselskabsregisteret og fandt bestyrelsesmedlemmerne, som vi opsøgte. De påstod, at de ikke
kendte noget t i l sagen og v ille iøvrigt ikke udtale sig
før det havde været i kontakt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vi skrev et brev t i l dem h erefter, hvori vi
gjorde dem opmærksom på, at deres punkter ikke var holdbare. Der gik godt en måned, før vi a tte r hørte fra dem. Det
var et meget kort brev, hvori de blot henviste os t i l det
tidlig ere brev. Som svar herpå meddelte vi dem, at vi fandt
deres svar usagligt. Der skete ikke videre i denne sag.
Nu - hvor vi stod på bar bund - prøvede vi med at skrive
nogle breve t i l ejendomsmæglere i Storkøbenhavn for at få
dem t i l at anvise os egnede steder. Reaktionen var im idler-
(
17
)
tid negativ. En annonce i Nørrebro-bladet gav samme resultat .
En beboer gav os et tips om et s k ilt i vinduet i en værk-
stedsejendoro i Thorsgade "
2
. sal t i l le je ". Vi kontaktede
ejeren, denne v ille meget gerne leje det ud t i l os, men han
var meget mistroisk med hensyn t i l indretningen og ombygningen af lokalerne. Vi forstod på ham, at han havde problemer med at skaffe penge, vi oplyste ham om, at vi havde mulighed for at skaffe ham et lån. Endvidere v ille han have
sikkerhed for, at kommunen v ille overtage institutionen,
hvis, som han sagde, vi skulle blive træt af den. Vi meddelte ham, at det v ille kunne lade sig gøre, men at det
v ille forsinke sagen med
2-4
måneder.
Vi henvendte os nu t i l myndighederne og forelagde dem tegningerne, de var begejstrede for ideen med den indendørs
legeplads, og kunne iøvrigt godkende den. Dette meddelte vi
ejeren, hvorefter sagen gik i sig selv, da han påstod, at
han ikke kunne vente længere med udlejning, hvilket kun
kunne udlægges som en "dårlig undskyldning" for, at han i
virkeligheden sle t ikke ønskede os ind - lokalerne er stadig ledige.
Vi holdt møde og var helt på bar bund. Vi opgav in d til videre at forsøge med lejemål. I stedet begyndte vi at kigge
efter køb og opføring af nye huse og tog samtidig gamle sager op.
Først Baehnkes fabrik, der var opslået t i l salg. Vi kontaktede ejeren, men han havde im idlertid udlejet lokalerne t i l
forskellige små virksomheder med
5
års kontrakt. Det havde
vi ikke tid at vente på.
Derefter kontaktede vi ejere af nogle små ejendomme, som i
dispositionsplanen v ille blive udlagt t i l in stitu tio n er.
Efter pr. telefon at have kontaktet ejerne af to ejendomme
viste det sig, at disse ikke havde interesse i at sælge på
nuværende tidspunkt.
Vi står således på bar bund med vore erfaringer, og da vi
fø ler, vi er for få i gruppen, håber v i, at vi kan blive nogle flere ved at interesserede melder sig på mødet den
29
. maj.
Nu må vi nemlig t i l at systematisere vores anstrengelser for
at få fa t i endnu flere ejere for køb e lle r udlejning, da
det stadigvæk er vores eneste mulighed for at få lø st vores
institutionsproblem er, så derfor - mød op og vær med!