369 / 540
368
(
18
)
! HVAD MED AT LAVE EN BØRNEHAVE
i
SAMMEN MED OS ?
Er du een af forasidrene t i l et af vort kvarter MpDE ROSE"s
7
oo børn i bømehavealderen?
Muligvis en af dem, der har madre børn og måske været heldig at .få plads i en af vuggestoerne, men ser frem t i l problemet med at skaffe sig en god børnehaveplads!
E ller er du en af de* ned større !>#*» - e lle r en, der ingen
har, men alligevel v il vatre ned t i l a t lave noget godt!
¿Si
er
du
en
af
de
Mennesker,
so» vi gerne v il sanarbej-
de med!_ Det er sjovt og "opifcfggeligt"' - n også et kæmpe
arbejde.
Vi er nogle af ovennævnte slags: - men for få. Vi har været
fle re , men nogen er fra fly tte t og andre har fået andet at
se 'til i tiden, siden vi started e. Som landet ligger nu, er
det blevet e t problem for os. a t a a d e n c det arbejde, vi
er i gang ned.
Det skulle det ikke være e fte r loven, men det er et sto rt
arbejde a t finde frem t i l noget godt og få lov t i l at lave
det. Men det v il lykkes.
Den børnehave, vi v il lave, skal h elst være bedre end de
normale. Det o§ den næsten b liv e, mår det er os foraldre,
der laver dien selv. Ti v il hverken slå af på kravene t i l
lokalerne, de gode pædagoger, .de udendørs udfoldelsesmuligheder, vores fcorældrie-'ne-ilbesteimnel sesret o .s .v . o .s.v .
Hvem skulle slå .af p i disse ting - det er vores børn,deT
drejer sig o«!
Nu kan det maske lyde, son o® vi faktisk har lokaler at
gå i gang med, men det er desværre ikke tilfæ ld e t.
Vi har arbejdet i over et år og har fået en masse konta k ter, so* næsten a lle v il hjælpe o-s med at få fa t på
det rig tig e. Ti v il h elst lave institu tion en her i kvarte re t, men det 'har h id til været umuligt at få fa t i nogle
(
19
)
lokaler, der kunne bruges. Vi arbejder stadigvæk på det, men
har brugt en masse tid på at lave en udflytterbørnehave.
Den troede vi, at vi kunne lave i en håndevending. Det kunne vi ikke. Hovedsageligt fordi omegnskommunerne har være t vrangvillige, men også fordi by- og landzonelovgivnin-
gen gør det ie t for dem at være det. H idtil er det kun blevet t i l afslag, men vi har nogle muligheder på hånden, en
ved Ganløse og en i Solrød - samt en spinkel mulighed her
i kvarteret i forbindelse med noget nybyggeri
Herudover er der så a lle de kontakter, der arbejder for os
- direktoratet for statsskovvæsenet, små
5
o ejendomsmæglere,
fredningsmyndighederne. Køgebugtudvalget og et par v e lv illige omegnskommuner. . . Det er ikke tom snak, når vi siger,
det v il blive t i l noget. Men vi må være flere om arbejdet,
hvis det skal b atte.
Hvad det økonomiske angår, ydes der fuld dækning for
en sto r del af d riften , resten skal vi deles om i månedlige betalinger som andre steder. Det samme gælder etableringsudgifterne. Det er nogen at snakke og samarbejde
med, vi behøver - nogen flere t i l at gøre det medI Forøvrigt har vi netop modtaget
15
oo kr. fra en fond, der
synes, vi skulle s tø tte s. Så nu er vi fulde af forventninger om, hvad der måske er på vej med posten næste
gang!
Kom og vær med. Med vores lejligheders s tø rre lse r, og vores
gårde og gaders nuværende udfoldelsesmuligheder, « r det
svært at give børnene den plads, der skal t i l , når de rig tig t skal kunne udfolde sig. Det er k la rt, at hjemmet kommer fø rs t, men det er godt med en god ting ved siden af.
Vi tro r, at børnene v il tage noget af det med hjem, så der
b liver en god vekselvirkning. Og når det er os forældre,
der stå r bag oprettelsen , kan vi gribe ind efterhånden.
Sige t i l o .s .v ..
¥®I_!PÉd_til_at_ggre_noget_yed_tingene_her^_Mgd_oj>_den_
29/5
jcl_;
19
,
3
o pa Radmandsgades skolgj og lad os snakke sammen
om_det.
” ~
Venlige h ilsner fra
Bente, Keld, B irg it, L ilian , Flemming, Annalise.
(20i
LEJERPROBLEMER?!!
Det kan være en god fidus for en husejer at modernisere
huset. Hvem husker ikke Baldersgade og P.D.Løvs A llé- moderniseringerne? - På den anden, side er det ra rt at bo i
et velholdt hus med rimelige sanitære forhold.
Hvad kan vi lejere gøre for at undgå urimelige lejeforhøje lse r e fte r urimelige moderniseringer? Og hvad kan vi gøre for at sikre en rimelig vedligeholdelse af huset ude og
inde?
Vi kan fø rst og fremmest prøve på at finde sammen - man er
stærkere, når man er fle re . Vi behøver ikke lave en egentlig lejerforening - men kan gå sannen i grupper med samme
problemer, hvor vi kan hjælpe hinanden med at finde ud af,
hvad vi har ret t i l , og med at forhandle med husejerne, og
med at skrive breve osv.
OMMODERNISERING
Modernisering = forbedringer, der går ud over almindelig
vedligeholdelse af ejendommen. Der er tre slags: dem, der
gør ejendommen tidssvarende (det er de mest omfattende),
de store, og de andre (det v il sige de små).
Ved forbedringer, der gør ejendommer, tidssvarende (det v il
sige, at lejlighedernes brugsværdi kommer på højde med nye
lejligheder), må husejeren selv bestemme, hvor høj lejen
skal være - uden at tage hensyn t i l den hidtidige leje og
uden hensyn t i l omkosiningerne ved moderniseringen. Lejen
skal bare svare t i l brugsværdien i forhold t i l lejeniveauet
i kommunen for nye lejligheder af samme slags og samme beliggenhed. Modemiseringsnævnet har en l i l l e chance for at
nedsætte lejen. Nemlig hvis der. overstiger det beløb, som
på det nævnte grundlag kan anses for rim eligt, når man betrag ter lejlighedens stø rre lse , indretning, udstyr og kvali te t . - Hvis ejendommen er gjort tidssvarende ved kun at
forbedre nogle enkelte punkter, er der ikke tale om at anvende disse regler; så gælder i stedet regler om store e ller små moderniseringer. - Det udvalg i folketinget, der
behandlede loven, forudsatte, at boliganvisningsudvalgene
skulle medvirke t i l , at le je re, der udsættes for sådanne
omfattende moderniseringer, og som får svært ved at klare
(21)
huslejen (også selv om de får b oligsikring), får andre
lejligheder, der passer til familiens størrelse og pengepung.
En stor modernisering er er, forbedring, hvor lejefo rh ø jel
sen sammenlagt med forhøjelsen for forbedringer lavet e fte r
1/1
1967
, overstiger
25
% af hidtige le je . Lejeforhøjelsen gælder kun, hvis enten moderniseringsnævnet er blevet spurgt, før husejeren er begyndt på forbedringen, og
det har men:, at det ikke kunne modsætte sig forbedringen
- e lle r hvis
75
%af de le je re , der får forbedringerne, er
gået ind for forbedringen. Moderniseringsnævnet kan modsætte sig forbedringer (det skal spørge lejerne fø rs t),
hvis forbedringerne er uhensigtsmæssige på grund af husets
alder, beliggenhed og stand, e lle r hvis forbedringerne ikke v il give en passende forøgelse af busets brugsværdi.
Hvis husejeren sender moderniseringsnævnet et fuldt gennemarbejdet projektmat.eriale med opgørelse over de beregnede udgifter og den ønskede lejefo rhø jelse, skal nævnet
bestemme, hvor stor_lejeforhøjelsen skal blive - endnu inden arbejdet er udført; det er en forudsætning, at tegninger og beskrivelser følges. Lejeforhøjelsen skal modsvare
den øgede brugsværdi. Forhøjelsen kan fø rst træde i kraft
6
måneder e fte r, at lejeren har fået besked.
Man har set boligspekulanter opkøbe buse for at modernisere dem og leje ud t i l skyhøje p riser. Derfor er det blevet
bestemt, at hvis en husejer, der sender sine tnodernise-
ringsplaner t i l moderniseringsnævnet, ikke har haft ejendommen i mindst
3
år, kan nævnet udsætte forbedringen t i l
der er gået
5
år e fte r overtagelsen.Men husejeren har ikke
p lig t t i l at fo rtæ lle, hvornår han har købt ejendommen, og
nævnet har ikke p lig t t i l at undersøge det. Og desuden kraves det, at mindst halvdelen af lejerne s k riftlig t beder
om udsættelse. Det kan de gøre, selv om forbedringen både
er rimelig og hensigtsmæssig. Moderniseringsnævnet må ikke
træffe nogen afgørelse uden at have hørt såvel husejers som
lejeres synspunkter.
Ved små moderniseringer kan husejeren forlange lejeforhøje lse - men det er huslejenævnet, der afgør størrelsen.
Huslejenævnet skal også a ltid høre begge p arter.
Husejeren kan låne penge i Grundejernes Investeringsfond
til in stallatio n af centralvarme (e lle r anden forbedring