![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0041.jpg)
38
Meningen var god nok, men forståelsen var det ikke og resultatet blev der
efter. I stedet for at tale om de problemer vi havde med at holde orden i sager
ne, prøvede vi bare på at få "det mest presserende" til en side, og regnede med
at det nok ikke ville tage lang tid, før resten af kvarterets aktive af sig
selv kom til at se på fællesaktiviteterne og deres nødvendighed som os. Og hvor
for spilde tid på præk?
SoH^risk_samrbejde_menem_gruppeme_;_en_nødvendighed
Vores historie, initiativgruppens såvel som de øvriges, og altså hele histo
rien om, hvordan Røde Rose blev til, kan også ses som eksempel på, at vi - al
mindelige mennesker - er nødt til at deles solidarisk om fællesopgavernes ar
bejdsbyrder, hvis vi skal have kraft til at overvinde de forhold i samfundet,
der med så forbløffende standhaftighed og vedvarende præcision altid medfører
at det er de ting vi kommer efter, der bliver udpeget som det der tilfældigvis
ikke kan lade sig gøre.
I den lille bid af vores samlede historie, vi har fortalt, er der allerede
utallige eksempler på, hvad solidariteten betyder for en gruppe.
Til eksempel på hvad manglende solidaritet i gruppen medfører af elendighed,
behøver vi vist kun at erindre om, hvad det kom til at betyde for ligheden i
gruppen, at vi blev nødt til at lave skæv arbejdsfordeling, samt til hvad denne
siden kom til at betyde for afgangen fra gruppen, for den manglende fuldførelse
af arbejdsprogrammet og derigennem for gruppernes arbejde i kvarteret, samt
deres muligheder for at kunne koordinere virksomheden.
Blandt eksemplerne på hvad solidaritet i gruppen medfører af goder, kan næv
nes, af vi hver især ydede så meget af det vi kunne, at vi aldrig behøvede at
være i tvivl om at det blev gjort. Det medførte, at vi aldrig behøvede at tviv
le på rigtigheden af og rimeligheden i det, når nogen af os ikke kunne klare
det ene eller det andet. Det betød, at vi fik en tryghed i udførelsen af vores
arbejder, der medførte at de blev udført langt hen ad vejen og at skilsmisser
ne ikke medførte skænderier, men støtte til arbejdets videreførelse, så nye
kunne komme til og vi blive så mange som vi er blevet.
Når det derimod drejer sig om eksempler på, hvad solidariteten mellem grup
per betyder, for hvad vi kan opnå i og med dem, er vi endnu ikke kommet så
langt med vores historie, at der er noget videre at pege på. Da både vores og
de følgende historier imidlertid vil blive rige på beviser for, at solidari
teten mellem grupperne er ligeså nødvendig for os, som den er for os i grup
perne, så er der ingen grund til at trække noget frem her - men til at komme
videre.
"INITIATIVGRUPPEN ER DØD - RØDE ROSE LÆNGE LEVE!"
I forhold til den foregående del af historien kan den følgendeblivekort
af to grunde. Den ene er, at gruppens reelle død er nært forestående. Den an
den er, at vores - de tilbageværende, men af arbejdet adskilte tidligere ini
tiativgruppemedlemmers - fortsatte virksomhed, i stedse højere grad bliver