114 / 121
af Folkethingssalen længere ind i Hovedfløjen. — Ligeledes var der udarbejdet
Skitser til en Bygningsplan med Udeladelse af Forbindelsesbygningen mod Ride
banen og Bibeholdelse af Kolonnaden samt af Slotsgaardens nuværende Facader
i tidligere Form og Højde, dog med forøgede Vindueshøjder mod Gaarden i
Rigsdagsfløjens Hovedetage, hvor en saadan Fordring nødvendigvis maatte stilles,
og endelig var i en tilhørende Situationsplan — med forudsat Bibeholdelse af
den samlede Hovedanordning for Slottets Benyttelse fremsat et Forslag til en
Omordning af Gennemkørslerne til Slotspladsen, saaledes at saavel Tøjhusgade
som den tilsvarende Passage mellem Ridehuset og Thorvaldsens Museum i lige
Linie førtes gennem de store Kommunikationsbygninger, helt op mod Kancelli-
bygningen resp. Slotskirken.
Foreløbig kom der ikke noget ud af disse Udkast, men Bygningsspørgs-
maalet rejstes delvis i Rigsdagen, idet Folkethingsmand H. E. BlUhme ved Be
handlingen af Finanslovforslaget for 18 9 7— 98 stillede Forslag om en Bevilling
til Afholdelse af en Konkurrence om Opførelsen af en ny Rigsdagsbygning i
Bredgade paa den til den midlertidige Rigsdagsbygning hørende Grund, eventuelt
med Tillæg af tilstødende Grunde; men dette Forslag, der nærmest var stillet
som et
memento,
om at Sagen trængte til en Løsning, kunde under de da
værende politiske Forhold ikke føre til noget, idet Spørgsmaalene om en ny
Rigsdagsbygning og en ny Kongebolig vare for stærkt sammenknyttede —- reelt og
politisk — til, at et enkelt kunde tages op til særskilt Løsning.
Socialdemokratiets Plan havde jo kun vist, hvorledes Slotsholmens Bebyggelse
ikke burde være; men den gav dog Anledning til Discussion og til, at to pri
vate Foreninger, nemlig Turistforeningen og Foreningen til Kjøbenhavns For
skønnelse, overdrog P.
K
rohn
og M.
N
yrop
at udarbejde et Forslag til Slots
holmens Regulering, hvilket i Fig. 80 gengivne Forslag 10. 2. 1898 blev forelagt
i teknisk Forening*).
Forslagsstillerne gik ligesom Socialdemokraterne ud fra, at der trængtes til
nye Færselslinier over Slotsholmen, men de søgte at lægge dem saaledes, at de
gamle historiske Bygninger bevaredes, samtidig med, et der tilvejebragtes en
samlet Plan for Slotsholmens Bebyggelse, mere Helhed ud af det i Tidernes Løb
fremkomne Bygningskomplex, og at der i Slotsruinen tilvejebragtes Kongebolig
og Rigsdagshus.
Færselslinierne vare lagte efter Bygningskomplexets Hovedlinier, medens
Slotsholmens uregelmæssige Omrids langs Kanalerne optoges af Haveanlæg.
Foruden en Færselslinie fra Slotsholmsgade langs Slottets Facade hen til Højbro
lagdes der 3 andre Linier, hvoraf den ene fra Holmens Bro, langs Kancellibyg
ningen ad Gennembrydninger i de søndre Kommunikationsbygninger førtes over
Kavalergaarden samt gennem Tøjhusgade til den udvidede Prindsens Bro og ud
mundede i Ny Kongensgade.
Den anden Linie gik ad en Gennembrydning i
store nordre Kommunikationsbygning mellem Slotskirken samt Thorvaldsens Mu
seum og Ridehuset over en udvidet Stormbro til Stormgade, og den tredie L i
nie fra Gammelholm over en udvidet Havnebanebro og ad en ligeledes udvidet
Christiansgade til den mindre Havnebanebro over Frederiksholms Kanal og Kajerne
ved Langebro, hvilke sidste ved Expropriation af en Del af det kgl. Bryghus’s
Grund vare satte i direkte Forbindelse med Frederiksholms Kanals sydlige
Gadelinie.
*) Se Teknisk Forenings Tidsskrift. B. 22 P. 26—36 og 111. Tid. B. 39 Nr. 21.
—
c v ih
—