116 / 121
rivning af Pavillonerne. Ridebanen (E) med de omliggende Bygninger og Bue
gange kunde da bevares og yderligere forskønnes ved franske Haveanlæg med
Vaser, Statuer og Springvand, saaledes ordnede, at der i Midten førte en lige
Avenue til Slottets Hovedbygning (5), foran hvilken der lagdes to forhøjede, med
Stenbalustrader omgivne Haveanlæg i Forbindelse med Dameetagen.
De Ride
banen omgivende Bygninger vare i Hovedsagen bevarede, dog saaledes, at en
Del af nordre Remisebygning med tilhørende Buegang (4) var nedbrudt og
erstattet med en enetages, delvis aaben Buegang, gennem og over hvilken
man fik friere Udsigt til Thorvaldsens Museum.
Paa den modsattte Side hen
mod Tøjhuset var en lignende Ordning truffet (12 ).
Hvad selve Slotsbygningen angik, frembød Planen to alternative Forslag,
hvilke dog havde det Fællestræk, at Fløjen mod Ridebanen genopførtes som
Kongebolig (5) samt at Størstedelen af Sydfløjen nedbrødes og erstattedes ved
en Kolonnade (6). Efter det ene Forslag skulde Slotspladsfløjen gennembrydes
ved en 5-skibet Hvælving, Højesteret (7) anbringes hen mod Kancellibygningen
og Resten af Fløjen samt Nordfløjen benyttes som Rigsdagshus med de over hin
anden liggende Thingsale i en Udbygning (9) mod Prinds Jørgens Gaard. -
Efter det alternative Forslag vilde Rigsdagen komme til at ligge i den med en
Indbygning (8) imod Slotsgaarden forsynede Østfløj, hvorimod Størstedelen at
Nordfløjen erstattedes af en Kolonnade, ( n ) ; ved denne Ordning blev der dog
neppe Plads i Komplexet for Højesteret.
Den ned mod den gamle Bibliotheks-
bygning skraaende Kavalergaard (H) var delt i et lavere Gadeparti og en op
mod Slottet liggende højere Terrasse med Hovedanlæg.
Af Bibliotheksbygningen (J) var den overvejende Delnedrevet, og de be
varede Rester (13 og 14) tænkte benyttede som Vagtlokaler eller lign.
Ved
dette Bygningsoffer kunde der mellem Slottet, det nye kongelige Bibliothek (20),
Proviantgaarden (19) og lange Tøjhus (2 1) tilvejebringes en stor smuk Plads
med Bassin (K) og Anlæg, langs hvis Sider anlagdes overdækkede Spadseregange
ved Omdannelsen af de mod Pladsen vendende Hvælvingsrækker i Tøjhusets
og Proviantgaardens nederste Etager.
Det følgende Aar, 1899, søgte Regeringen paany at faa gennemført en Kon
kurrence om Slottets Genopførelse paa Basis af, at der i samme indrettedes Lo
kaler til Bolig og Repræsentation for Kongen, til Brug for Rigsdagen og — om
ligt — ogsaa Plads for Højesteret. Man mente dog, at de Konkurrerende burde
stilles mere frit end i 1887 med Hensyn til Pladsfordelingen, saaledes at ikke
nogen bestemt Fløj forud fastsloges som Rigsdagsfløj.
Udgiften ansattes til 6
Mill. Kr. foruden de frivillige Bidrag til Kongeboligens Udsmykning, og af Be
løbet skulde en Del tilvejebringes ved et Præmielaan.
Et Lovforslag herom forelagdes 28. 2. 1899 i Landsthinget, hvor H. N.
H
ak
-
sen
udtalte sig for en særlig Rigsdagsbygning, maaske paa det gamle kongelige
Bibliotheks Grund, og han mente derfor, at Opgaven ved Konkurrencen burde
stilles endnu friere, saaat der eventuelt kunde opføres en saadan selvstændig B yg
ning for Rigsdagen udenfor Slotskomplexet. Fra Oppositionens Side udtaltes det
vel, at Slottet burde genopføres med Repræsentationslejlighed for Kongen samt
Lokaler for Rigsdag og Højesteret, men der udtaltes T vivl om Forslagets Be
timelighed, og fra Socialdemokraternes Side henvistes der atter til Planen om
den store Færselsaare over Slotsholmen, en Plan, der ogsaa fik Støtte hos O cr.
H
ansen
. *)
■) Mod Præmielaanet, der kun var omtalt i Motiverne, men ikke i Lovforslaget, udtalte
alle Talere sig.
— cx —