118 / 121
atter deres Plan for Slotsholmens Bebyggelse og den dertil knyttede store
Færselsaare, mod hvilken dog Ministeren bestemt udtalte sig, idet han frem
hævede, at de naturlige Færselsaarer gik udenom Ruinen fra Stormbro til
Højbro og fra
Prindsens Bro til Holmens Bro, hvilken sidste Linie dog i Tiden
burde udvides.
Fra anden Side fremkom Spørgsmaal, om Tiden til Genrejsningen
nu var inde, da der forelaa mange andre paatrængende Opgaver, og der frem
kom forskellige Udtalelser om, hvor Kongebolig og Rigsdag bedst kunde an
bringes i Slottet, for og imod Højesterets Installation i samme samt om Hen
sigtsmæssigheden og Nødvendigheden af særlige Repræsentationslokaler og For
mandsboliger for Rigsdagen.
I det om Sagen nedsatte Udvalg var der Enighed om:
»at en Lov som den foreslaaede, rettelig opfattet, vil være en definitiv
Villiestilkendegivelse af Lovgivningsmagten om, at Christiansborg Slot skal gen
opføres, men kun vil give Udgiftshjemmel for 33.000 Kr. til Udgifter ved Kon
kurrencens Afholdelse. . . . Men har dog ment at burde give dette et noget mere
fremtrædende Udtryk i Forbindelse med en Bestemmelse om, at Planen for Gen
opførelsen skal være forelagt Rigsdagen til Beslutning«,
ligesom Udvalget var enigt om, at Byggeplanerne nødvendigvis maatte medføre
en almindelig
Planlæggelse for Færselen over Slotsholmen, og det derhos forud
satte, »at derved Arbejdets Udførelse i
videst muligt Omfang anvendtes dansk
Arbejdskraft og danske Materialier«*).
At Detailspørgsmaalene om Lokalernes Placering i det nye Slot maatte
overlades til Afgørelse af den til Opstilling af Program og Bedømmelse af Ud
kastene nedsatte Kommission, var der Enighed om, men en Del Medlemmer
mente, at Loven burde affattes saaledes, at Muligheden af paa Slotspladsen at
tilvejebringe mere end Lokaler for Rigsdagen og Repræsentationslokaler for
Kongen — vel navnlig Lokaler for Højesteret — ej udelukkedes.
Derimod gav de forskellige Opfattelser angaaende Nødvendigheden af Re
præsentationslokaler for Kongen og om Ønskeligheden af at skaffe Lokaler ej
alene for Højesteret, men ogsaa — tildels paa Kongerummenes Bekostning —
for en større Del af Domsmagten, sig Udtryk i forskellige Mindretalsforslag,
hvilke dog ikke vandt Bifald, hverken i Folkething eller i Landsthing.
Paa Kong Christian IX ’s Jubilæumsdag, 40-Aarsdagen for hans Regerings-
Tiltrædelse, den 15. 11. 1903, udstedtes da en Lov, hvorefter:
§ 1. Christiansborg Slot bliver at genopføre saaledes, at
der navnlig
tilveje
bringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne Bygninger dels til Brug for
Kongen til Repræsentation og lignende Øjemed, dels til Brug for Rigsdagen.
§ 2.
Omkostningerne til de to i § 1 nævnte Byggeforetagender med, hvad
dertil hører, med Undtagelse af hvad der medgaar der til den kunstneriske Ud-
*) Det er ikke uden Interesse at se samme Tanke udtalt i Lovgivningen netop 100
Aar tidligere, i det Reskript af 4. 5. 1803, hvorved Slotsbvgningskommissionen oprettedes.
8de Post lyder nemlig saaledes: -Den bør og, saa meget som mueligt, sørge for at inden
landske Materialier, og i Vore Stater forfærdigede eller fabriqverede Vare, forbruges til
Slottet og dets Meublering; og skal sammes Decorering skee saaledes, at der tages Hensyn
til, at denne ikke alene nu, men ogsaa i Fremtiden, kan give Malere og Bildhuggere
Lejlighed til, at pryde det med Deres Konstværker.<■
— CXII —