»Det er saaledes med Hensyn til Repræsentationslokalerne hensigtsmæssigt,
at Riddersalen ikke afbryder Suiten af Værelserne, men er henlagt til den ene
hnde al disse, og det har unægtelig sine kordele, navnlig naar der gives mindre
Selskaber, at Hendes Majestæt Dronningens Lejlighed ved at henlægges i Bel
etagen staar i nær Forbindelse med Repræsentationslokalerne.
Paa den anden
Side er det imidlertid ikke heldigt, at Hendes Majestæt Dronningens Lejlighed
er henlagt i en anden Etage end Kongens, hvilket er blevet en naturlig Følge
af, at der — hvad der i architektonisk Henseende maa anses for en Fordel ■—
er tilvejebragt Gennemkørsel saavel gennem Rigsdagsfløjen som gennem Slots
fløjen.«
Fremdeles rejstes der ogsaa Betænkeligheder ved den projekterede Søjle
dekoration af Hovedfacaderne, der tilvejebragtes »ved at give Slottets favntykke
Ydermure mod Slotspladsen og Ridebanen den dobbelte Tykkelse og paa det
nye Murværk stille fritstaaende Søjler af huggen Sten«, noget der i teknisk og
kunstnerisk Henseende stod i Modstrid med Gennemførelsen af Sidefacaderne og
Slotsgaardens Facader, hvor der hovedsagelig var anvendt Cement.
Endelig var der ogsaa nogen T viv l om, at Bygningen, gennemført paa
værdig Maade med Hensyn til Form, Soliditet og Materiale, kunde opføres for
den ved Loven fastsatte Sum.
Det andet indleverede Projekt, mærket med en Krone, »som nok Archi-
tekterne i Kommissionen sætter mest Pris paa«*), skyldtes
M
artin
B
orch
,
der
havde løst Opgaven paa en ret fri Maade. Komiteen udtaler om dette Projekt:
»Det er ogsaa fra alle Sider erkendt, at det frembyder en virkningsfuld
Gruppering, der tillader, at Mezzaninen bibeholdes, og dog er forenelig med en
betydelig Reduktion af Slottets Volumen og, hvad der følger heraf, tillige en
Reduktion af Bekostningen, medens samtidig en betydelig kunstnerisk Frihed i
Behandlingen af Slottets Hovedfacader er vundet, saa at man ikke behøver at
indskrænke sig til en Omdekorering af de gamle Mure, men kan forbedre For
holdene og opnaa ny, hidtil savnede Virkninger.
At Konkurrenten i det Adie
har benyttet Motiver fra vore Slotsbygninger fra forrige Aarhundrede, kan kun
billiges, de ville passe til Bygningerne om Ridebanen, til vore hjemlige Bygge-
maader og den givne økonomiske Begrænsning. Dog turde det være et Spøigs-
maal, om ikke den valgte Stilart baade ude og inde, her og der hai foiledet
til mere barokke Former end nødvendigt og ønskeligt.
Paa den anden Side er
kendes det fra alle Sider, at Rigsdagens Lokaler i dette Projekt hverken i det
h dre gøre sig gældende paa en tilfredsstillende Maade eller ere heldigt dispone
rede.
Kuppelen midt paa Facaden staar ikke heldigt paa sin Undeibygning og
gør snarere Indtryk af et Porttaarn end af Indgangen til en Fællessal foi he e
Rigsdagen.
Alle Udvalgsværelser ¡ligge for højt til Vejrs. Man savner de øn
skede fælles Læse- og Konversationsværelser; Restaurationen og Bibliotheket igge
for fjernt og for ubekvemt.
Stenograferne skulle helst være fælles foi begge
Rigsdagens Afdelinger.
.
.
Højesterets Lokaler synes at være anbragte, som sket er, i en sæiegen
øj
over mod Slotskirken for eventuelt at kunne udskilles af Projektet.«
Der fremsættes endnu nogle mindre Indvendinger mod enkelte Dispositionei
i Kongeboligen, og navnlig bemærkedes det, at Riddersalens Beliggenhed midt
i
Facaden
mod Ridebanen af praktiske Grunde var mindre heldig. A f
1
lojektet
gengives nogle Blade i Fig. 4 1— 46.
*) Af et Brev fra D.
D
e s s a u
til
T
h e o p h il u s
H
a n s e n
.
—
l x v i i
—