Hovedgrundtrækkene af Plananlæget (Fig. 15 o» 44) vare, at Ridebanefløjen
med Bevarelse af Indermurene niod Slotsgaarden og Genoptorelsen al det gamle
Slotstaarn, men nied et betydeligt Fremspring ind paa Ridebanen, blev en 72
Alen dvb, til Kongebolig bestemt selvstændig Bygningsdel, der indeholdt 2 ind
vendige Gaarde, som i Dameetagen var overskaarne af Ovenlyskorridorer. Denne
Bygningsdel havde Kælder, Dameetage, underste Mezzanin, Kongeetage, øverstc
Mezzanin og Mansardtag.
Ridebanefacaden fik 2 Endefremspring med buede
Frontons, et stort Midtfremspring paa 3 Fag og en fremspringende Underkørsel,
medens Facaden mod Slotsgaarden i sin Midte havde det noget fremspringende
Slotstaarn, kronet med et højt, i en Pyramide med Kongekrone endende Spir
(Fig. 4 1). Rigsdagsfløjen mod Slotspladsen beholdt mod denne den gamle Fa
cadelinie, men byggedes betydeligt ind i Slotsgaarden, mod hvilken Midtpartiet
fik Kælder, Dameetage og nederste Mezzanin, medens der mod Slotspladsen for
uden Kælder kun fandtes Kælder og Dameetage, bag hvis høje, rundbuede Vin
duer der laa et Entresolgulv i Højde med underste Mezzanins Gulv; Endepar
tierne med Dele af Sidefløjene vare derimod omdannede til Pavilloner med samme
Etageinddeling som Kongefløjen og almindelige af Balustrader omgivne Tage.
Indgangspartiet midt i Facaden mar
keredes ved en Kupel med Lanterne og
Spir (Fig. 42). — Disse tvende Byg-
ningskomplexer forbandtes ved Resterne
af Slottets gamle Sidefløje, der dog vare
reducerede i Bredden ved Indrykning
af de mod Slotsgaarden vendende Fa
cader og i
Profilet nedskaarne til
samme Højde som Rigsdagsfløjens Midt
parti. — Kommunikationsbygningerne
bevaredes udvendig uforandrede og en
ny Kommunikationsbygning — til Brug
for Højesteret — lagdes bag store nor
dre Kommunikationsbygning.
Den fik
samme Etageinddeling som denne, dog
saaledes at Midtpartiet i Facaden hen
mod Thorvaldsens Museum, der gav
Lys til Højesteretssalen, fik tre store Yinduer, i Højde svarende til de to Vin
duesrækker i Bygningens øvrige Partier.
Alle Murflader tænktes opførte med afskurede Mursten, Gesimser, Baand,
Indfatninger etc. af Sandsten, Tagene dels af Tegl, dels af Kobber.
I Midten af
Rigsdagsfløjen
(Fig. 44 og 46) førte en udvendig Trappe til en
kvadratisk \ estibule, i hvis Hjørner der laa Spiraltrapper til Mezzaninetagen og
Budstuer, og bagved laa den ved Ovenlys belyste Fællessal omgivet af Gallerier
i Mezzaninetagens Højde og med direkte Tilgange fra de to Things særlige Lo
kaler, af hvilke Landsthingets laa hen mod Slotskirken, Folkethingets hen mod
Ministeriebygningerne.
Hver af disse med Ovenlys forsynede Sale var omgivet
af Birum, over hvilke Tilhørergallerierne vare anbragte.
Konge- og Diplomat-
logerne laa paa Siden mod Slotsgaarden og havde Tilgang fra Gaardfacadcns
Midtparti, hvorfra man ad en udvendig Trappe, gennem en Vestibule og ad to
Sidetrapper kom til Kongesalonen over Vestibulen samt Forværelser, der førte til
Logegangene i Mezzaninen; Referentlogerne laa i samme Galleri hen mod Side
fløjene og havde tilstødende Arbejdsværelser. Formandsstolene laa ligeledes nær
mest Slotsgaarden, og Medlemspladserne vare ordnede i 2 rcsp. 3 hesteskofor
mede Rækker.
Mellem Fællessalen og Mødesalene laa i Dameetagen Garderober
og I oilets, mod Gaarden til hver Side af Fællessalen 2 Ministerværelser og der
efter 3 Værelser for hver af Formændene, mod Slotspladsen Medlemsfoyers. -—-
1
Folkethingets Hjørnepavillons Dameetage laa mod Slotspladsen 2 Konversations-
FIG.
43.
CHRISTIANSBORG SLOT.
ARCHITHKT MARTIN RORCH.
— LXX —