72 / 121
Sidefløje bliver at anvende til Lokaler for Rigsdagen«.
Der viste sig snart her en
Uoverensstemmelse i Anskuelser hos Komiteens Medlemmet.
Medens nemlig
de Ønsker, som allerede vare komne til Ordc under Folkethingets Behandling
af Loven, om, at Rigsdagen skulde have sin egen Bygning, tydelig skilt fra den
for Kongen og Fløjesteret bestemte Del af Slottet, atter gjorde sig gældende
saavel ved Programmets Affattelse som ved dets Revision, efterat Skitserne \are
indkomne, hævdedes det fra anden Side, at en saadan Adskillelse var uforenelig
med en tilfredsstillende kunstnerisk Løsning af Opgaven, fordi 2 selvstændige,
isolerede Bygninger ikke kunde placeres paa et saa indskrænket I errain som det
givne, uden at de gensidig kom til at trykke hinanden.
Under disse Omstændigheder maatte Komiteen som Helhed anse det tor
rigtigt ikke at binde Konkurrenterne stærkere i saa Henseende end sket er i
Loven.
Denne kræver ikke Opførelsen af et Slot og en Rigsdagsbygning paa
det gamle Christiansborgs Plads, men den forhindrer heller ikke, at de Fløje,
som vende mod Ridebanen og Slotspladsen, markeres hver især efter deres Be
stemmelse.
Det stod Komiteen klart, at medens Lovens Ord allerede stillede
Konkurrenterne en vanskelig Opgave, blev denne uløseligere i samme Forhold,
som man fra den ene Side vilde forlange alle de Krav, der kunde stilles til
et isoleret Residensslot, fuldt ud fyldestgjorte, fra den anden Side alle en mo
derne Rigsdagsbygnings Bekvemmeligheder tilvejebragte under en ejendommelig
ydre Form i det samme Komplex.
Den konkrete Løsning maatte det blive ikke Komiteens, men den heldige
Konkurrents Sag at angive.
Komiteen maatte ved Bedømmelsen moderere alle
i den ene eller den anden Retning for vidt gaaende Fordringer, men havde paa
den anden Side den uafviselige Pligt ikke at tilstaa noget Projekt første Præmie,
som det ikke maatte anse for værdigt til at benyttes som Grundlag for videre
Udarbejdelse.«
Et af de ved den endelige Konkurrence indkomne Projekter, mærket XXI,
have Architekterne,
A
lbert
J
ensen
og F.
M
eldahl
,
ikke ønsket gengivet, og
man maa saaledes nøjes med de Oplysninger, der findes i Komiteens ovennævnte
Beretning. Flertallet udtalte, at Slottets velproportionerede Facader gjorde et rigt
og smagfuldt, nobelt og grandiost Indtryk, og at det i det Hele havde en for
de forskellige Lokaler heldig P lan ; saaledes var navnlig Rigsdagens Lokaler ord
nede paa en meget tilfredsstillende Maade med et storartet Trappeanlæg og be
kvemme Forbindelser, ligesom ogsaa Højesterets Lokaler vare smukt anbragte,
heldigt indrettede og fremtrædende i det Ydre som et smukt selvstændigt Hele.
Derimod fremsattes forskellige Indvendinger mod den Maade, hvorpaa de
gode Forhold i Facaderne vare naaede — ved at sænke Kongeetagen ned umiddel
bart over Stueetagen med Bortfalden af underste Mezzanin.
Teknisk nærede en
Del Medlemmer T vivl om, at det var en forsvarlig Benyttelse af Ruinen, naar
alle Vinduer fra Taget til Stuen skulde flyttes, og derved alle vandrette For
bindelser i Bygningen afbrydes, og tilmed en Del af Vinduerne flyttes til den
ene ellei den anden Side og større Partier af Ydermurene nedbrydes.
Archi-
tektonisk seet, vilde Kommunikationsbygningerne mod Slotspladsen, der jo ogsaa
vilde miste Mezzaninen, herved og med Mansardtagene saa nær ved Jorden tabe
i Udseende, komme til at gøre et noget forkrøblet Indtryk og daarligt forbinde
Slottet med Slotskirken og Ministeriebygningerne.
Endelig fremhævedes det, at
Opgivelsen af nederste Mezzanin, der jo i en sammenhængende Bygning ikke kunde
be\aies i Kongefløjen, naar den udelodes i Rigsdagsfløjen, var uheldig for Indret
ningen af Kongeboligen, hvis Ordning forøvrigt i flere Henseender fandtes heldig.
—
l x v i
—