67 / 121
I øverste Mezzanin var Intendanturen for Civillisten og Haandbibliotheket
anbragte, og Resten al Etagen optoges af Tjener- og Jomfruværelser, Sølv-
kammer etc.
Kælderetagen havde i Midtpartiet mod Ridebanen Vagtlokaler og Brændsels
rum, mod Slotsgaarden Varmeapparater; Resten brugtes til Kokkener og Økonomi
lejlighed dels for Kongehuset, dels for Ovcrhofmarskallen.
H ø je s t e r e t havde sin Plads i Sydfløjens Stuetage (Pig. 30).
Fra Slots
porten og ad Festtrappen kom man gennem en Forsal (a) til den 4 Fag store
Højesteretssal (b), paa hvis ene Side der i Hjørnet mod Ridebanen laa 2 Advo
katværelser (c), medens der paa den anden Side ud mod Kavalergaarden laa Justitiarii
Værelse (d), Voteringssalen (e) og Læseværelset (f), mod Slotsgaarden Garde
robe (i) og Værelser for Protokolsekretærer, Justitskontor og Justitssekretær (g, h).
Fra Sekretærværelset førte en Vindeltrappe ned i Kælderen til Arkivet, og her
var desuden Rum til Varmeapparat og Bolig for 2 Bude.
De prisbelønnede Skitseprojekter
vare af H. C.
A
mbkrg
,
F. T. E.
B
lich
feldt
, M
artin
B
o r c h
, A
lb
. J
ensen
o g
F.
M
eldahl
,
L. H.
K
nudsen
og G.
S
teenberc
,
O. P.
M
omme
og L. F.
O
le
sen
samt G. W .
M
øller
,
og disse Archi-
tekter indbødes nu 17. 10. 1887 til Del
tagelse i den endelige Konkurrence, for
hvilken Fristen ved Lov af 28. 12. 1887
sattes til 1. 3. 1888.
1
denne Konkur
rence deltog dog hverken G. \V.
M
øller
eller F. T . E.
B
lichfeldt
.
Af denne sidstes Projekt gengives
nogle Blade i Fig. 33— 40.
Slotskomplekset deltes fuldstændigt i to Dele med Haveanlæg imellem, saa-
ledes at der kom en Rigsdagsbygning mod Slotspladsen, et Kongeslot mod Ride
banen (Fig. 35 og 38).
De store Kommunikationsbygninger fjernedes fuldstæn
digt, saaledes at Rigsdagsbygningen kom til at ligge helt frit, og Slotspladsfacaden
bevaredes vel delvis, med nogle Tilbygninger, men der byggedes dybt ind mod
Slotsgaarden.
1 Kongeslottet bevaredes Dele af de gamle Sidefløje, der for
længedes ud paa Ridebanen og forbandtes ved Tværbygninger med et stort nyt
Mellemparti, hvorved der inde i Bygningsmassen fremkom 2 Lysgaarde. De to
mindre Kommunikationsbygninger nedreves og erstattedes med nye, der laa nær
mere hen mod Ridehus og Hoftheater.
Den søndre Kommunikationsbygning
førtes nu kun hen til Tøjhusgade, og Slotskomplexet blev saaledes helt isoleret
ha de andre Bygninger paa Slotsholmen.
1
Slotsbygningens Profil bevaredes Kælder, Dameetagc, underste Mezzanin
og Kongeetage, og derover lagdes en øverste Mezzanin i Hovedgesimsens Frise.
Paa det gamle Slotstaarns Fundamenter opførtes et nyt Taarn med højt Spir. I
Rigsdagsbygningen lagdes derimod umiddelbart over Dameetagen en Kongeetage
og derover — indfattet af samme Pilaster- og Lisen-Række -— en Mezzanin
neden for Hovedgesimsen.
Bygningens Midtparti fremhævedes ved en Kuppel
'tted Lanterne og Spir.
Rigsdagsbygningens
Midte optoges i Dameetagen (Fig. 38) af en treskibet
Gennemkørsel (A ) med Trappeanlæg paa Siderne, bag hvilke der laa Gaideiober
(U). Trapperne førte op ti! Kongeetagen (Fig. 40) og gennem Foyers (B) til
1
hingenes Mødesale, Folkethingets (C ) hen mod Kancellibygningen, Lands-
1TG. 35. CHRISTIANSBORG SLOT.
ARCHITEKT F. T. E. BLICHFELDT.
—■ LXI —