63 / 121
og forlængedes noget ud til Siderne, medens Resterne af de store Kommuni-
kationsbvgninger udvidedes til 40 Al. Bredde samt i Kælder og Stue omdannedes
til aabne, hvælvede Gennemgange og Gennemkørsler til Kavalergaarden og
Rrinds Jørgens Gaard (hig. 30).
Slotsporten anlagdes midt i Ridebanefløjen og en Sideport i Fløjen mod Ka-
valcrgaarden, hvorimod der ingen Gennemkørsler var i de andre Fløje. Byg
ningen fremtraadte udvendig som en Helhed, men var ved Brandmure i Sidefløjene
helt adskilt i 2 Dele.
1
Profilet bevaredes Kælder, Damcctage, nederste Mezzanin og Kongeetage i
alle Gaardfacader og i Facaderne mod Kavalergaard, Ridebane og Prinds Jørgens
Gaard, medens der over Kongeetagen lagdes en Mezzanin i Hovedgesimsens
Frise (Fig. 31). Derimod fik Facaden mod Slotspladsen en høj Beletage umid
delbart over Dameetagen og derover en Mezzanin med runde Vinduer (Fig. 32).
[
Lysc.An.DHA
n
o MM
»oA
l
CN
30. PRO]
F.KTTIL CHRISTIANSBORG SLOTS GENOPFØRELSE. 1887. PLAN AF DAMEETAGEN
ARCHITEKT L. CLAUSEN.
Hver af Hovedfacaderne var lodret leddelt ved 2 Fmdefremspring og et stort
højere Midtparti, hvoraf det mod Slotspladsen
y d e r l i g e r e
markeredes ved en
i
kantet Tambur med Kuppel og Lanterne.
De dekoiative
et ' are
11
Natursten, Fladerne i Puds, de synlige Tagflader i Kobber og de af den
løbende Balustrade skjulte Tagflader dækkede med Bitumen.
I R i g s d a g s f l ø j e n s Midte (Fig. 30), førte en udvendig Tiappe paa 9
Trin op til Vestibulen, bag hvilken der under Kuplen og 8aa^n e
1
,,
Bygningens Fløjde laa en kvadratisk, i Hjørnerne skiaat a sæaare
a ( ), <
med en Hvælving og oplyst ved Ovenlys.
Den var e, alene M e s A / f o .
Rigdagen, men ogsaa Mødesal for den forenede Rigsdag og æ
,
r ..
hver Side af Salen førte en Vestibule til et med Gailerier og
f™
synet Trapperum, hvorfra man gennem en Gang traadte ind i
uri„..
,
thingets (Fia. 34 A) nærmest Ministeriebygningerne, Landsthin ets (Fig.
34
hen niod Slotskirken.
Salene vare retongulæ re med Medlemspladserne , H alv
— LVII —