58 / 121
ning og Proviantgaarden indgaaende som Led i et større Komplex. To fra 1887
hidrørende perspektiviske Tegninger (Fig. 26 og 27) vise, hvorledes Slotsholmen
vilde have taget sig ud, naar disse Projekter vare bievne gennemførte, og vise
tillige en noget anden Opstalt for Slottet, idet Hjørnepartierne erc gjorte højere
og forsynede med Tanrburer og Kupler, rimeligvis til Imødekommelse af det
almindelige Ønske om, at Slottet ej maatte savne Taarne.
Et Lovforslag om Genopførelsen af Christiansborg Slot og Opførelsen af
en Rigsdagsbygning efter disse Planer forelagdes nu Landsthinget 16. 10. 1886,
men mødte Modstand fra samme Side som forrige Aar, dog at man nu tænkte
paa Vestfløjen som hensigtsmæssigst for Rigsdagslokalerne, og Sagen henvistes til
et Udvalg, der i sin Betænkning ønskede Slottet genopført til en lignende An
vendelse som før Branden, nemlig til Brug for Kongehuset, men ikke til stadig
Bolig, til et Rigsdagshus og til Lokaler for Højesteret. Dette maatte helst ske
paa en Maade, hvorved kun de tre Fløje benyttedes; men — krævede en fyldest
gørende Løsning af Opgaven det, eller vilde man ved Bygningsarbejdet tillige
skaffe Centraladministrationen mere Plads — da kunde man dertil knytte Opførelsen
af en vestlig Fløj. Det var Udvalgets Overbevisning, at en i alle væsentlige
Henseender tilfredsstillende Indretning af Rigsdagen kunde opnaas i en af Slots
fløjene, men det var Architekternes, ikke Udvalgets Opgave nærmere at paavise,
hvorledes dette kunde ske. Paa dette Grundlag foresloges en Konkurrence af
holdt og Nedsættelsen af en Kommission til Udarbejdelse af Programmet og Be
dømmelse af de indkomne Projekter. Den 9 Medlemmer omfattende Kommis
sion skulde bestaa af 2 Ministre, Overhofmarskallen, Thingenes Formænd og et
af Indenrigsministeriet frit valgt Medlem samt 3 Architekter, hvoraf en valgt af
Kunstakademiet, to af Ministeriet.
Dette Forslag vedtoges i Landsthinget, hvor dog en enkelt Stemme
( H a f f n e r )
lød mod en Splittelse af Kongeborgen i to fjernt fra hinanden liggende Slotte,
og oversendtes til Folkethinget, hvor det kom til første Behandling 24. 2. 1887,
ved hvilken Lejlighed
E. B ra n d e s
udtalte, at det af kunstneriske Hensyn var
bedst at opføre tre Bygninger: for Kongen, for Rigsdagen og for Højesteret, som
hver kunde faa et til det Indre svarende kunstnerisk Ydre, og de sidstnævnte
Institutioner saaledes ej skulde bo tilleje hos Kongemagten.
Det om Sagen nedsatte Udvalg mente, at
H a n sen s
Rigsdagsbygning var for
storartet og dog i enkelte Punkter mindre fyldestgørende, og at man, som
Landsthinget havde fastholdt, burde prøve, om der ikke i det genopførte Slot
kunde blive Plads ogsaa for Rigsdagen. Man oversaa vel ikke det vanskelige i
Fyldestgørelsen af alle rimelige Ønsker ved en Omdannelse af Christiansborg,
navnlig naar Rigsdagen — som hidtil — skulde være i en Sidefløj, men man
mente, i Overensstemmelse med en af Indenrigsministeren fremsat Tanke, at
Kongebolig og Repræsentationslokaler kunde tilvejebringes i den genopførte Fløj
med
1
ilføjelse af en større Del af Sidefløjene, medens saa Rigsdagen i Slotsplads
fløjen og Dele af Sidefløjene kunde faa gode og tilfredsstillende Lokaler. Man
kunde da markere Adskillelsen mellem Kongeborg og Rigsdagshus ved — idet-
mindste i Sydfløjen
at afbryde Firkanten ved en Kolonnade, og man kunde
muligvis ogsaa gennemføre Adskillelsen i Gaarden ved et Jernstakit. Højesteret
— LU —