![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
Kælderen var anvendt til Økonomilejlighed samt \ arme- og \ entilations-
apparater, medens den til disse fornødne Drivkraft af Hensyn til Kxplosionsfaren
var anbragt i en af Gaardene udenfor Slottet.
Hovedindkørselen var ligesom i det tidligere Projekt forsynet med
3
Port-
aabningcr og paa deres Sider anbragtes to nye Hovedtrapper. Pra Vestibulen
paa venstre Side kom man i Dameetagcn gjennem Kongens For- og Adjutant-
gemakker til Audiensværelset, der stod i umiddelbar Forbindelse med Arbejds-
og Toiletværelserne, hvilket sidste igen stod i Forbindelse med Sovegcmakket.
Paa den anden Side af dette i Svdtfojen laa Dronningens Værelser med de dag
lige Spisesale og særlig Tilkørsel under Kolonnaden. Pag disse Rum lob en
Korridor, der fik Lvs fra nvanlagte Lysgaarde, og ind mod Gaardcn laa Værclscr
for det betjenende Personale, medens underste Mezzanin indeholdt Lejligheder
for Hoffets Damer og Kavallerer. Damcctagen paa højre Side al Porten skulde
benyttes til Hofmarskallat og andre Hof- og Statsinstitutioner, — saaledes fol
en Del af Nordfløjens Vedkommende til Højesteret, og i Mezzaninetagen paa
denne Side var Boliger for Hofcmbcdsmænd. Kongeetagen indeholdt i Nordfløjen
en fyrstelig Gæstelejlighed, i de andre Pløje Festlokalerne med Riddersalen i
ITG. 23. PROJEKT TIL EN RIGSDAGSBYGNING I CH R1STIANSGADE. 1886.fsT U E E T A G H N .
ARCH
1
TEK T THEOPHILUS HANSEN.
Slotspladsfacadens Midte, gaaende op i dennes fulde Højde. O ver Kolonnaden
var anbragt en Vinterhave til bekvemmere Forbindelse mellem Sidefløjene.
Rigsdagsbygningen
var tænkt anbragt paa den alt tidligere foreslaacde Plads i
Christiansgade, om hvilket Pladsvalg
D
h s s a u
skrev til
H
a n s e n
:
» . . . jeg vil ligefrem tilstaa, at den ikke har tiltalt Nogen og at det maaskc
er Hovedgrunden til, at Landsthingct foretrak at komme tilbage til Slottet fremfor
at skulle være paa et saa afsides liggende Sted, hvor Bygningen ikke vilde
komme til sin Ret særlig som monumental Bygning«.
Ministeren gav da ogsaa senere i Folkcthinget Anvisning paa andre Grunde,
saaledes den Grund ved Frederiksholms Kanal, hvor Staldmestergaarden m. m.
ligger, eller den civile Materialgaards Grund paa den anden Side af Kanalen.
Bygningen fremtraadte nu i en helt anden Form og i en anden Stil end i
det Aaret forud fremsatte Projekt. Det var nu en
2 1 3
Al. lang,
83
Al. dyb
Bygning i byzantinsk Stil, opført af røde og gule Mursten med Granitsokkel, og
med Anvendelse af Sandsten til Vinduer, Døre og Dæksten over Gesimserne,
Tenakotta til Forsiringerne. Medens Tagfladerne vare belagte med Zinkplader,
vaie Kuplerne i Jernkonstruktion, forneden beklædte med Skifer, foroven med
— XXXXVIII —