52 / 121
gælder om at indrette Lokalerne paa hensigtmæsigste Maade i saa faa Etager
som muligt, saaledes at man undgaar at stige op i betydelige Højder«.
H aksf.n
havde efter Ministeriets Opfordring paataget sig, som
D e s s a u
skriver,
»at vise, hvorledes Slortet, naar endelig galt skal være, bør indrettes for i sig
at optage Rigsdagen«, og han gik da ud fra, at dette kun kunde ske ved, at
man afbrød Kolonnaden og genopførte Vestfløjen, der var iS Alen bredere end
Sydfløjen, hvor man da ogsaa kunde skaffe sig de i Dybden fornødne Maal ved
at danne Fremspring saavel mod den indre Slotsgaard som mod Ridebanen. Men
herimod talte, at Slottets Skønhed vilde lide ved Kolonnadens Borttagelse, at
der kun blev en Indkørsel til Slottet, at Mezzaninen, der ej kunde udelades af
Hensyn til Harmonien med det øvrige Slot, gav Bygningen en unødvendig Højde,
og dels herved, dels ved at Fløjen maatte udstyres i Smag med det øvrige Slot,
vilde Arbejdet fordyres.
Bekostningerne ved et saadant Anlæg (Fig. 21), hvis Uhensigtsmæssighed
H a n sen
selv attesterede ved Paaskriften paa Planen*), ansloges til 2.200.000 Kr.,
medens en selvstændig og mere bekvem Rigsdagsbygning kunde tilvejebringes
for 2.000.000 Kr.; og man bestemte sig da for atter at fremsætte Forslag 0111
Christiansborgs Genopførelse som selvstændig Kongeborg, hvortil der vilde medgaa
4.510.000 Kr., foruden c. 390.000 Kr. til Varme- og Ventilationsapparater og
Udgiften til den indre Dekoration, der kunde afholdes af de indkomne frivillige
Bidrag.
Til Udarbejdelsen
a f
Detailpanerne kom
H a n s e n
selv til Kjøbenhavn
3. 8.
18 8 5
og arbejdede daglig sammen med nogle yngre Architekter, der optegnede
Grundplanerne og Snittene, medens han selv tegnede Kapitæler, Vinduesindfat
ninger etc. op i naturlig Størrelse med en saadan Iver, at han sled Huden
af sin Lillefinger ved at vidske paa Kultegningerne, foreviste og forklarede sine
Udkast for alle i Sagen interesserede, ærgrede sig over at gennemlæse Rigs
dagsforhandlingerne om Bygningsprojektet**), og saa omtrent hver Aften sam
ledes med nogle gode Venner i Tivoli, en Institution, han i høj Grad be
undrede.
Grundplanen blev en lignende, som den forrige Aar forelagte, dog — saa
ledes som det fra først af havde været
H a n se n s
Tanke — med Bevarelse af
Kolonnaden***). Der var taget alle mulige Hensyn til Brandsikkerheden, saaledes at
alle Gulvkonstruktionerne vare hvælvede paa Jernbjælker, Tagkonstruktionerne
af Jern med Zinkdække og kun Gulvbeklædning samt Vinduer og Døre af Træ.
De udvendige architektoniske Led, Gesimser, Søjler, Pilastre, Dørkarme etc. vare
ligesom Trapperne tænkte udførte af Karstmarmor fra Nabresina ved Triest, og
Facaderne var for Varighedens Skyld tænkte beklædte med Terrakottaplader, ikke
som paa det gamle Slot med Cement- eller Kalkpuds.
*) »Udkast som Bevis for det utilfredsstillende ved Rigsdagslokalernes Anbringelse i
Slottet«.
**) »Det er bestandig en Ulykke lor osArchitekter,
at Folk aldeles manglerForstaaelse
tor vore geometriske Planer«, skriver
H
a n s e n
26. 8. i
sin Dagbog.
***) Grundplanen i Fig.
18
er kun en Skitse, der viser Hoveddispositionen i Anlægget
og Muligheden af at skaffe den fornødnePlads, men ikke den endelige Ordning, navnlig
af Beboelsesrummene. Et detailleret Program havde Hansen nemlig slet ikke faaet.
— XXXXVJ —