FR.SchiøttChristiansborgSlot

etc. udarbejdede

H f.r h o ld t

et Udkast, hvorefter der var saa god Plads, at »det

muligen er tvivlsomt, om der, naar de vestlige Pløje sammenbygges, kan blive

Brug for dem, alene i de nævnte Øjemed«. I Vestfløjens Beletage med \ induet

mod Ridebanen anbragtes Kongens og Dronningens Dagligværelser, i den til

stødende Del af Nordfløjen de daglige Modtagelsesværelser, Spisesal etc., medens

Resten af denne Fløj samt Østfløjen anvendtes til de ved store Hoffester foi-

nødne Sale og Riddersalen. I Mezzaninetagen anbragtes under den kongelige

Lejlighed i Vest- og Nordfløjen Haandbibliothekct samt Værelser for det tjenende

og opvartende Personale, i Resten af Nordfløjen og Østfløjen Civ illistens Kon

torer og Værelser for Hofdamernes Betjening. Dameetagen indeholdt under den

kongelige Beboelseslejlighed Vagtlokaler og \ æreiser for Adjutanter og Kavaleiei

samt i den øvrige Del Overhofmarskallat og Kabinetssekretariat med tilhørende

Embedsboliger.

Udvalget, der billigede dette Forslag, indstillede derfor, at Lovforslaget gaves

følgende Indhold:

»Til Forarbejder paa Byggepladsen og til Tilvejebringelse af de fornødne

Tegninger og Overslag til Gjcnopførelscn af Christiansborg Slot paa Grundlag af

den af Friherre Hansen dertil udarbejdede Plan, dog med den Forandring deri,

at den gjenopførte Bygning baade skal afgive Plads til en Kongebolig og til

Rigsdagen, bevilges 300,000 Kr«.

Dette Forslag, der subsidiært støttedes af Indenrigsministeren, vedtoges i

Landsthinget, men i Folkethinget kom det ej længere end til 1. Behandling, og

den af Ministeren paa Finantslovforslaget for 1883—86 søgte Bevilling nægtedes.

Landsthingets, sikkert af

K a y ser

inspirerede Betænkning kan ikke siges fri

for at være lidt smaatskaaren, uden Blik for det architektoniske Krav paa en

symmetrisk Anordning, ej alene af Facader, men ogsaa af Rumfordeling. Man

oversaa, at Rigsdagens Anbringelse i en af de brede Fløje, Vest- eller Østfløjen,

ej alene skaffede den bedre Plads, men ogsaa i det ydre og det Indre kunde

give Rigsdagsfløjen en ganske anden selvstændig og med Kongeboligen lige be

rettiget Karakter, end naar den henlagdes i en Bygningsdel, der altid var og

maatte blive en Sidefløj, og Dispositionen var i mange Retninger uheldig. Det,

der vel særligt skabte Modstand mod Hansens Projekt til et Rigsdagshus paa

den ham anviste Grund, var de historiske Hensyn, som Kommissionen af 1879

var gaaet saa let over. I dens bl. a. af

H e r h o ld t , A.

J ø r g e n s e n ,

M e ld a h l,

J. J.

W o r s a a e

og J. T.

Z e

i.tn

e r

underskrevne Betænkning havde man

viet hele Tøjhusarealet med »lange Tøjhus« og »gamle Bryghus« til Ødelæggelse

for at skaffe Plads for Rigsdag, Bibliothek og Museum, ogsaa Prindsens Palais

havde Kommissionen dødsdømt, og man havde været enig om, at enhver Place

ring af Rigsdagen i Christiansborg vilde blive utilfredsstillende. Og saa, da Han

sen udkaster en Plan til en Rigsdagsbygning paa den ham anviste Grund, falder

man ikke over Kommission og Ministerium, men over Architekten. —

H e r h o ld t s

Projekt var i mange Henseender uheldigt, hvorfor

H a n se n

da ogsaa to. 8. 1885

i sin Dagbog skriver:

»Jeg har idag ærgret mig lidt over Herholdts Plan til Rigsdagslokalernes

Anbringelse i Slottet, thi det vilde paa hans Maade fuldkommen lykkes at øde

lægge det«.

— x x x x iv —