48 / 121
Rigsdagsbvcr>iiltven
i
Christiansga.de(hig- 19) skulde bestaa af tic \ed Gaaide
adskilte, men ved Forbindelsesgange forbundne Hoveddele, svarende til de tre
Grupper, hvori Lokalerne faldt, Fælleslokalerne og de to Things særlige Lokaler.
Efter Hansens Yttringer var det en Grundform, som »opstod ved Bestræbelserne
for at tilvejebringe en Bygning, som 1 alle sine Rum ikke alene kunde eiholde
den nødvendige Belysning, men tillige gjorde det muligt at forene og tillige
adskille de forskellige Lokaler uden i mindste Maade at forstyrre den Kommu
nikation, som en saadan Bygning ubetinget maa have«. Den med en corinthisk
Porticus markerede Hovedindgang laa i Midtebygningen (Fig. 20), og fra dennes
Vestibule førte 2 Trapper til en i øverste Etage anbragt stor Halle, der dels
tjente som fælles Forsal,
Aula,
for Thingene, dels kunde benyttes som Lokale
for den forenede Rigsdag. Rundt om denne Sal grupperede sig Bureauet, Re
staurationen og Udvalgsværelser, medens Resten af disse var anbragt i Stueetagen
sammen med forskellige Kontorer, og Kælderen indeholdt Portnerbolig og Re
staurationskøkken.
Overdækkede Forbindelsesgange, hvorunder Tilkørslerne
havde Plads, forbandt denne Midtbygning med Endepavillonernc, hvoraf den til
højre rummede Landsthinget, den til venstre Folkethinget. De halvrunde Møde-
sale med Ovenlys laa i hver Pavillon i første Etage, omgivne af Formands-, Mi
nister- og Læseværelser, medens der i Stueetagerne var Taleværelser for Publikum,
Værelser for Finansudvalget og andre Udvalg. I øverste Etage af Landsthings-
pavillonen var Stenograferne og Revisionsassistenterne anbragte og derhos en Bo
lig for Bureauchefen; i den tilsvarende Etage af Folkethingspavillonen fandtes
Lokaler for Bibliothek og Statsrevision.
Udgiften til denne Bygning ansloges til 3 Mill. Kr., og Bygmesteren knyt
tede til denne Angivelse følgende Bemærkning:
»Med denne Summa vil det være muligt at udføre en Bygning, som vil
kunde trodse Tiden, uden at have nødig, hver Aar at forlange saa kostbar Re
paration, som middelmaadig udførte Bygninger alletider forlanger, et Onde som
desværre ved saa mange Bygninger tjene til advarende Exempler«.
Et Lovforslag om Gennemførelsen af .disse Bygningsprojekter blev nu frem
sat i Landsthinget, hvor det kom til første Behandling 6. 2. 1885 og mødte
betydelig Modstand, navnlig med Hensyn til Rigsdagsbygningen.
De fleste
Talere holdt paa, at Rigsdagen kunde og burde — som hidtil — anbringes i
Slottet, hvor der vel var Plads nok for Rigsdag og Kongebolig, naar man
udelod Højesteret og de paatænkte ministerielle Kontorer.
Kolonnaden øn
skedes bibeholdt, og der udtaltes Ønsker om, at det nye Slot ej burde savne
Taarn. Modstanden mod Rigsdagsbygningen var ogsaa begrundet i, at den ud
sete Plads vilde kræve Fjernelsen af en Del af Tøjhusets Bygninger og derved
blev meget kostbar, at man gerne vilde bevare »lange Tøjhus«, og at den af
sides Beliggenhed ud mod Christiansgade med dens Havnebane, Vognfærsel,
Losning og Ladning hverken fandtes heldig eller smuk. Det, som mest vanske
liggjorde og altid vil vanskeliggjøre Rigsdagens Anbringelse i Slottet, var For
dringen om en Sal for den forenede Rigsdag som Centrum i Anlægget af Rigs
dagslokalerne, en Sal, hvorfor der tilmed kun sjældent er Anvendelse. Om dette
Spørgsmaal udtalte da ogsaa Ploug:
»Med Hensyn til en anden Bemærkning af den ærede Minister om Nød-
—
x x x x ii
—