opførte Observatoriet i Athen og virkede derefter — dog med stadigt Arbejde i
Athen __ i
D on austad en
Wien,
en
By, hvori hans
første store
Arbejde,
V aaben-
musæet, fulgtes af en Række andre Arbejder, hvor han blev Professor ved kunst
akademiet, Overbygningsraad, Friherre etc., og hvor han endelig byggede en
monumental Rigsdagsbygning. Det var ret tilfældige Forhold, der havde gjort,
at Hansens Studierejse blev til et stadigt Ophold i Udlandet og at hans Arbejds
kraft, der i Ungdommen for en stor Del havde været viet det danske Kunst-
haandværk, ej fremdeles kom Fædrelandet tilgode. Dette havde han dog ikke
glemt; hans ældre Broder var jo vendt hjem og virkede her i Landet (— Kom
munehospitalet, Observatoriet, zoologisk Museum etc. —), og han blev navnlig
efter Hetsch’s Død Bindeleddet mellem Danmark og Hansen; flere Gange besøgte
denne Kjøbenhavn, og enhver Dansk, der kom til Wien, særlig en dansk Kunst
ner, var velkommen Gæst hos ham, der selv som gammel Mand var Fyr og
Flamme, naar der blev Tale om Kunst; den talte han ret af Hjertet om, ogsaa
gerne — med lignende barnlig Glæde som FI. C. Andersen — om sine egne
Kunstværker. Sin Berømmelse havde han faaet i Udlandet, men han vilde meget
<rerne ogsaa sætte sig et Minde i Fædrelandet, kun et eneste Bygningsværk, der
kunde bære hans Navn. Han skal saaledes have udarbejdet og indsendt et Ud
kast til Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, og, da der nu kom en officiel
Kaldelse, tog den 71aarige »Jüngling« med Begejstring mod Opgaven og rejste
strax til Kjøbenhavn.
Helt uforberedt var han maaske ej. Rigsdagens Bureauchef,
D . D e ss a u ,
havde samme Sommer været i Wien, besøgt Hansen og under dennes Vejled
ning bcseet den nye Rigsdagsbygning, som han i høj Grad beundrede, ej alene
som Kunstværk, men ogsaa for »den mageløse praktiske Maade, hvorpaa alt er
indrettet, hvilket sidste jeg mener at have nogen Forstand paa.« Han sendte
6. August 1884 Hansen et Exemplar af den kort forud afgivne Kommissions
betænkning og skriver derhos:
»De vil derfor ikke finde det forunderligt, om det er mit inderlige Ønske,
at vi snart her maattc faa en til vore Forhold svarende, lignende Rigsdagsbyg
ning, hvortil vi høilig trænge, og at det maatte blive Dem, der kom til at ud
føre den; thi vi ville da, derom er jeg fuldt overbevist, faa en smuk og prak
tisk indrettet Bygning, der tillige vilde staa som et skjønt Minde om en berømt
Landsmand, der har udbredt Danmarks Navn i Udlandet.«
Vel samtidig har Dessau afsendt en af ham skrevet Oversigt over de for
nødne Lokaler for Rigsdagen, og det er ikke usandsynligt, at Hansen med sin
store Arbejdsevne og Arbejdstrang, sin Begejstring for hver ny Opgave, der kom
for, strax har taget fat paa Arbejdet.
Nu, da han efter Branden kom til Kjøbenhavn, var jo Opgaven at skaffe
Plads til alle de ved Branden hjemløse Institutioner og som Hovedopgave Op-
føielsen af en til Nutidens Forhold svarende Kongeborg. Kunde denne Opgave
ikke løses \ed Gjenopførelsen af Slottet i det tidligere Omfang, maatte der byg
ges en særlig Rigsdagsbygning og Malerisamlingen anbringes i de Bygninger,
dei absolut maatte opføres til Fremtidshjem for de Samlinger, der opbevaredes i
det brandfarlige Palais i Kalveboderne (Prindsens Palais).
—
x x x v t t i
—