FR.SchiøttChristiansborgSlot

opførte Observatoriet i Athen og virkede derefter — dog med stadigt Arbejde i

Athen __ i

D on austad en

Wien,

By, hvori hans

første store

Arbejde,

V aaben-

musæet, fulgtes af en Række andre Arbejder, hvor han blev Professor ved kunst

akademiet, Overbygningsraad, Friherre etc., og hvor han endelig byggede en

monumental Rigsdagsbygning. Det var ret tilfældige Forhold, der havde gjort,

at Hansens Studierejse blev til et stadigt Ophold i Udlandet og at hans Arbejds

kraft, der i Ungdommen for en stor Del havde været viet det danske Kunst-

haandværk, ej fremdeles kom Fædrelandet tilgode. Dette havde han dog ikke

glemt; hans ældre Broder var jo vendt hjem og virkede her i Landet (— Kom

munehospitalet, Observatoriet, zoologisk Museum etc. —), og han blev navnlig

efter Hetsch’s Død Bindeleddet mellem Danmark og Hansen; flere Gange besøgte

denne Kjøbenhavn, og enhver Dansk, der kom til Wien, særlig en dansk Kunst

ner, var velkommen Gæst hos ham, der selv som gammel Mand var Fyr og

Flamme, naar der blev Tale om Kunst; den talte han ret af Hjertet om, ogsaa

gerne — med lignende barnlig Glæde som FI. C. Andersen — om sine egne

Kunstværker. Sin Berømmelse havde han faaet i Udlandet, men han vilde meget

<rerne ogsaa sætte sig et Minde i Fædrelandet, kun et eneste Bygningsværk, der

kunde bære hans Navn. Han skal saaledes have udarbejdet og indsendt et Ud

kast til Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, og, da der nu kom en officiel

Kaldelse, tog den 71aarige »Jüngling« med Begejstring mod Opgaven og rejste

strax til Kjøbenhavn.

Helt uforberedt var han maaske ej. Rigsdagens Bureauchef,

D . D e ss a u ,

havde samme Sommer været i Wien, besøgt Hansen og under dennes Vejled

ning bcseet den nye Rigsdagsbygning, som han i høj Grad beundrede, ej alene

som Kunstværk, men ogsaa for »den mageløse praktiske Maade, hvorpaa alt er

indrettet, hvilket sidste jeg mener at have nogen Forstand paa.« Han sendte

6. August 1884 Hansen et Exemplar af den kort forud afgivne Kommissions

betænkning og skriver derhos:

»De vil derfor ikke finde det forunderligt, om det er mit inderlige Ønske,

at vi snart her maattc faa en til vore Forhold svarende, lignende Rigsdagsbyg

ning, hvortil vi høilig trænge, og at det maatte blive Dem, der kom til at ud

føre den; thi vi ville da, derom er jeg fuldt overbevist, faa en smuk og prak

tisk indrettet Bygning, der tillige vilde staa som et skjønt Minde om en berømt

Landsmand, der har udbredt Danmarks Navn i Udlandet.«

Vel samtidig har Dessau afsendt en af ham skrevet Oversigt over de for

nødne Lokaler for Rigsdagen, og det er ikke usandsynligt, at Hansen med sin

store Arbejdsevne og Arbejdstrang, sin Begejstring for hver ny Opgave, der kom

for, strax har taget fat paa Arbejdet.

Nu, da han efter Branden kom til Kjøbenhavn, var jo Opgaven at skaffe

Plads til alle de ved Branden hjemløse Institutioner og som Hovedopgave Op-

føielsen af en til Nutidens Forhold svarende Kongeborg. Kunde denne Opgave

ikke løses \ed Gjenopførelsen af Slottet i det tidligere Omfang, maatte der byg

ges en særlig Rigsdagsbygning og Malerisamlingen anbringes i de Bygninger,

dei absolut maatte opføres til Fremtidshjem for de Samlinger, der opbevaredes i

det brandfarlige Palais i Kalveboderne (Prindsens Palais).

—

x x x v t t i

—