![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0042.jpg)
8.000.000 Kr. »
De fire Kommunikationsbygninger . . .
75.000
10.989 -
9
Ridehus og Vognremise......................
1.158 - 24
Slottets Brandredskaber........................
2.500 -
»
Møbler og Inventarium paa Slottet . .
381.108
Højesterets Bohave og Bøger.............
2.000
Sølvkamrets Guldtøj.............................
« -
75
Sølvtøj ...............................
9
9 9
1 - 2 j
—
Porcellæn..........................
9-543
'
*
Dækketøj, Linned og Sengetøj...........
16.200
Køkkeninventarium...............................
146 -
»
Vinkælderinventarium ...........................
430 -
altsaa 81/g Millioner Kroner, og Listen er endda næppe udtømmende.
Det er ret naturligt, at dette store Landetab satte Fart i Spørgsmaalct om
Nybygninger for vore Samlinger, hvoraf Malerisamlingen nu var hjemløs ligesom
Rigsdagen. Der blev da ogsaa rundt om i Statsbygninger og Slotte truffet be
tydelige Sikkerhedsforanstaltninger; Brandmure og Jerndøre anbragtes, Vandled
ninger indlagdes, ved Prindsens Palais indkøbtes en Række Naboejendomme, for
at Brandfaren kunde formindskes, etc., og nogle Samlinger have faaet eller faa
nu tidsvarende Bygninger. Meget staar dog endnu tilbage, og navnlig Sagen om
Christiansborg Slots Genopførelse som Kongebolig og Rigsdagshus fik en lang og
lidet lystelig Forhistorie.
111.
THEOPHILUS HANSENS BYGNINGSPROJEKTER.
Straks efter Slotsbranden maatte der skaffes Lokaler til de husvilde Institu
tioner. Rigsdagen fik som bekendt Lokale i Fredericiagades Kaserne, det i Fre
derik IV’s Tid af W. F. v.
P
l a t e n
opførte Operahus, Højesteret flyttede ud i
Bredgade i Kong Georgs Palais (opført for J. H. Bernstorff af J. G.
R
o s e n b e r g
* ) ,
og Fest- samt Gæstelokaler for Kongehuset tilvejebragtes nødtørftigt i det af
N.
E
ig t v e d
for Grev A. G. Moltke byggede, Christian VII’s Palais, som Uden
rigsministeriet maatte rømme og ombytte med Christian VIII’s Palais. Maleri
samlingen magasineredes foreløbig og ophængtes senere delvis i den af
A
l b
. J
e n
s e n
opførte Udstillingsbygning ved Charlottenborg.
Det var dog kun en Nødhjælp; der maatte nu skaffes en ny Kunstmuseums
bygning og tænkes paa en ny, værdig Bolig for Konge, Rigsdag og Højesteret,
og da ganske naturligt med Benyttelse af Christiansborg Slot, den gamle histo
riske Plet, hvorfra først Kjøbenhavn, siden hele Riget havde været styret, hvor
saavel Arvehyldingen 1661, som Folketoget 1848 havde fundet Sted, hvor Grund
loven var givet, og hvor hele vort konstitutionelle Statsliv havde udfoldet sig.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet fik da det Hverv at skaffe en
*) Se »Architekten«. B. IV A, P. 236—37.
— x x xv i —