59 / 121
kunde faa Plads i nordre Fløjs Damectagc. — Udvalgets Flertal havde vel Sym
pati toi 1anken om et særligt Rigsdagshus, navnlig paa Tøjhusgrunden, ja en
kelte syntes endog, at Opgaven burde stilles saa frit, at der kunde udarbejdes
1
lanei enten foi et samlet Bygningskomplex eller for en særlig Kongeborg og
et særligt Rigsdagshus; men det ansaas dog for rettest at prøve den første Løs-
ning, og Flertallets Forslag endte da med en Anbefaling af Landsthingets Forslao-
»noget præcisere« affattet o: med en yderligere Binden af Architekternes Hænder,
idet der i Lovforslaget optoges en udtrykkelig Bestemmelse om, at Slotsplads-
fløjen med de fornødne Dele af Sidefløjene skulde være Rigsdagslokaler. Ud
valget udtalte sig derhos imod Anbringelsen af ministerielle Kontorer i Slots-
bygningen, da muligvis tiloversblivende Lokaler hellere burde stilles til Disposition
for Kongehuset eller Hoffets Institutioner. Byggesummen, der af Landsthinget
var sat til 5 Mill. Kr., forhøjedes til 6 Mill., og det foresloges, at en Repræsen
tant for Højesteret optoges i Kommissionen, ligesom at Rigsdagens Indflydelse i
denne forøgedes ved, at ogsaa Thingenes Viceformænd bleve Medlemmer.
Imod dette Udvalgsflertal stod — nærmest af politiske Grunde — en Mindre
talsgruppe
(A lb e r ts e n , B e r g , H ø g s b r o ),
der vel i Virkeligheden var stærkt stemt
for et særligt Rigsdagshus, men dels ønskede først at faa Klarhed paa, hvad
Grunden, efter Tøjhusetablissementernes Bortflytning, vilde koste, dels af politiske
Hensyn søgte at udskyde Sagen.
Udvalget Forslag blev vedtaget i Folkethinget, tiltraadt af Landsthinget og
udkom derefter 1.4. 1887 som Lov, der bl. a. bestemte:
§ 1. Tegninger og Overslag til Genopførelsen af Christiansborg Slot blive
at tilvejebringe paa Grundlag af, at der ved Tilbygning af en ny Fløj mod
Ridebanen erholdes Lokaler til Bolig og Repræsentation for Kongen, for Højeste
ret og for Rigsdagen, til hvis Lokaler den mod Slotspladsen vendende Fløj med
de fornødne Dele af de to Sidefløje blive at anvende.
§ 2. Omkostningerne, med Undtagelse af, hvad der medgaar til den kunstne
riske Udsmykning af de til Brug for Kongen bestemte Lokaler, blive at holde
indenfor et Beløb af 6 Mill. Kr.*)
Nu var Sagen kommet ind i et nyt Spor, men et Spor, som førte bort
fra T h e o p h ilu s H a n s e n s
Planer. Han havde stridt for en selvstændig Rigsdags
bygning, mod Rigsdagens Anbringelse i Christiansborg Slot, og han vilde næppe
gaa med til en Konkurrence paa et af ham som umuligt betegnet Grundlag.
Han fulgte vel med Interesse Konkurrencens Gang, og han hk da ogsaa den
Tilfredsstillelse, at Udfaldet — som vi ville faa at se — blev negativt, at Kom
missionens Flertal erklærede det samme, som han havde forfægtet, at Rigsdagen
ikke paa tidssvarende Maade kunde anbringes i Slotsruinen; men hans Navn var
ikke mere knyttet til Arbejdet. Paa det af ham forfægtede Grundlag arbejdedes
der af Indenrigsministeriet med nye Navne og nye Konkurrenceprojekter.
Hvor dybt det egentlig er gaaet ham til Hjerte, saaledes at staa overfoi
Opfyldelsen af et Livsønske, Opførelsen af et Bygningsværk i sit Fædreland, og
saa blive skuffet og forladt af det Ministerium, der havde tilkaldt ham, ved vel
*) Der er her ingen Anledning til at gaa ind paa den valgte Form for Konkurrencen.
Det kunde forøvrigt være af Interesse, om der engang gaves en samlet Fremstilling al
de i ridens Løb fulgte Fremgangsmaader ved Konkurrence om offentlige Bygninger.
— L in —