31 / 239
E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N
A F S IG U R D J E N S E N
En af de bedste kilder, kulturhistorikeren kan finde, er et regnskab,
f.eks. et ganske almindeligt husholdningsregnskab for en ganske
almindelig familie fra en fjern tid. Men dem finder man ikke
mange af. Hvis man endelig finder et, er der næsten altid noget
ualmindeligt ved det. Det er derfor, det er blevet bevaret. Man må
være glad, når man finder et, der bare nærmer sig det almindelige.
Det regnskab, som er udgangspunktet for nærværende artikel,1
synes ved første øjekast at være et ganske almindeligt regnskab for
en velstillet københavnsk borgerfamilie. Det viser os en højere
stående funktionærs indtægter og udgifter. Men ved nærmere
undersøgelse viser det sig imidlertid, at familiens forhold ikke var
så helt almindelige endda.2 Vi vil imidlertid her bruge regnskabet
til i et vist omfang at fortælle lidt om tidens lønninger og priser,
en smule kulturhistorie kan det også berette, og for helt at forstå
sammenhængen må vi sætte os ind i forholdene omkring det.
i. IDYL
Den i. januar 1768 begyndte Rasmus Berthelsen Møller på et
nyt privatregnskab. Han havde til formålet anskaffet sig en bog
med blanke blade i lommebogsformat. Papiret er ret tarveligt og
bogens udstyr prunkløst. Efter tidens skik indledte han i Jesu navn,
29