33 / 239
E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N
ligeledes ansat i Kurantbankens kasseafdeling, dog i en lavere
stilling end broderen. Rasmus lægger ustandselig ud for Johan,
så i den ene, så i den anden anledning.
Da Rasmus Moller var gået ind i året med en beholdning på
1 1 1 rd. og kunne gå ud af det med en beholdning på 637 rd. 54 sk.,
ser det imidlertid ud til at have været et godt år for ham.
I de nærmest følgende år er regnskabet klarere affattet. Det
synes at være et reelt indtægts- og udgiftsregnskab.
1769 balancerede det med ca. 2300 rd., 1770 med ca. 4000 rd.
og 17 7 1 også med ca. 4000 rd.
Den beholdning, Møller gik ud af 1769 med, var noget mindre
end den, han havde ved udgangen af året 1768, nemlig kun 192 rd.
23 sk. 1770 kunne han derimod slutte med en beholdning på 3 1 1
rd. 2 sk., og 177 1 var der 183 rd. 88 sk. i behold ved årets udgang.
Så kommer der noget kludder i regnskabet. Han slutter ikke af
ved udgangen af 1772 og heller ikke ved udgangen af 1773. Først
i marts 1774 foretager han en samlet opgørelse, der viser et over
skud på 347 rd. 83 sk. (Han har åbenbart haft planer om et privat
regnskabsår, der ligesom Kurantbankens begyndte 1 1 . marts).4
Herefter bliver regnskabet temmelig uoverskueligt, men det synes
dog nogenlunde omhyggeligt ført indtil 6. april 1776. Så holder det
op bortset fra et par spredte indførsler fra 1777.
Rasmus Møller var kun adjungeret kassereren i et år. I decem
ber 1768 døde kasserer Preye, og Møller blev hans efterfølger. Det
var kulminationen på en hastig og smuk karriere. Rasmus Møller
var i en ung alder kommet i en stor stilling, der gav anseelse og
gode indtægter, og lyse år lå tilsyneladende forude.
Som kasserer var han leder af Kurantbankens kassererkontor,
og for fremtiden ville han ikke som hidtil få en fast gage, men et
fast kvartårligt beløb, hvoraf han skulle udrede løn til sine med
arbejdere, gageskat for dem og sig selv samt tilsyneladende også
3
i