Previous Page  32 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 239 Next Page
Page Background

S I G U R D J E N S E N

idet han skrev bogstaverne I. N. J. (d.v.s. in nomine Jesu), og der­

efter tog han fat med spids og sirlig skrift.

Inden vi går videre, vil vi hilse på familien Møller. Husfaderen

er i begyndelsen af go’rne. Hans fader havde været rebslager, men

selv er han på vej op til en noget højere position på den sociale

rangstige. Han havde i 1768 været gift i knap 4 år med Christiane

Cathrine Susanne Weise,3 og de har et par børn.

Da Møller påbegyndte sin regnskabsbog, var der kort forinden

sket en vigtig ændring i hans forhold. Siden 18. januar 1760 hav­

de han været ansat i Kurantbanken, Danmarks daværende seddel­

bank og landets eneste bank. Først havde han været »udgiver«,

d.v.s. ekspedient, men i løbet af et par år avancerede han til fuld­

mægtig hos bankens kasserer Isaac Preye (undertiden stavet

Praye). Da denne blev svagelig, kom Møller til at udføre hans

funktioner, og i 1767 blev hans status ændret derhen, at han blev

»adjungeret« kassereren, hvilket i praksis ville sige, at han var

kassererens højre hånd, stedfortræder og designerede efterfølger.

Det medførte blandt meget andet, at han fik en væsentlig højere

løn end før. I året 1768 var hans årsløn 300 rigsdaler, hvad der var

præcis dobbelt så meget, som den næsthøjest gagerede af de øvrige

funktionærer i bankens kasseafdeling fik. Hertil kom en »douceur«

på 50 rd., og også denne dusør lå over, hvad der betaltes de andre

funktionærer i afdelingen.

Disse 350 rigsdaler var ikke Møllers eneste indtægt. Han havde

renteindtægter af en pæn lille formue, og der anføres en del ind­

tægtsposter, der kun forklares med et mærke, f.eks. L.I.B . Helheds­

indtrykket forplumres imidlertid af, at Møller lader nogle trans­

aktioner med formuegenstande (panteobligationer) indgå i både

indtægts- og udgiftsregnskabet. Desuden er forskellige økonomiske

mellemværender med broderen på en noget forvirrende måde ble­

vet draget ind i regnskabet. Broderen hed Johan Møller og var

30