32 / 239
S I G U R D J E N S E N
idet han skrev bogstaverne I. N. J. (d.v.s. in nomine Jesu), og der
efter tog han fat med spids og sirlig skrift.
Inden vi går videre, vil vi hilse på familien Møller. Husfaderen
er i begyndelsen af go’rne. Hans fader havde været rebslager, men
selv er han på vej op til en noget højere position på den sociale
rangstige. Han havde i 1768 været gift i knap 4 år med Christiane
Cathrine Susanne Weise,3 og de har et par børn.
Da Møller påbegyndte sin regnskabsbog, var der kort forinden
sket en vigtig ændring i hans forhold. Siden 18. januar 1760 hav
de han været ansat i Kurantbanken, Danmarks daværende seddel
bank og landets eneste bank. Først havde han været »udgiver«,
d.v.s. ekspedient, men i løbet af et par år avancerede han til fuld
mægtig hos bankens kasserer Isaac Preye (undertiden stavet
Praye). Da denne blev svagelig, kom Møller til at udføre hans
funktioner, og i 1767 blev hans status ændret derhen, at han blev
»adjungeret« kassereren, hvilket i praksis ville sige, at han var
kassererens højre hånd, stedfortræder og designerede efterfølger.
Det medførte blandt meget andet, at han fik en væsentlig højere
løn end før. I året 1768 var hans årsløn 300 rigsdaler, hvad der var
præcis dobbelt så meget, som den næsthøjest gagerede af de øvrige
funktionærer i bankens kasseafdeling fik. Hertil kom en »douceur«
på 50 rd., og også denne dusør lå over, hvad der betaltes de andre
funktionærer i afdelingen.
Disse 350 rigsdaler var ikke Møllers eneste indtægt. Han havde
renteindtægter af en pæn lille formue, og der anføres en del ind
tægtsposter, der kun forklares med et mærke, f.eks. L.I.B . Helheds
indtrykket forplumres imidlertid af, at Møller lader nogle trans
aktioner med formuegenstande (panteobligationer) indgå i både
indtægts- og udgiftsregnskabet. Desuden er forskellige økonomiske
mellemværender med broderen på en noget forvirrende måde ble
vet draget ind i regnskabet. Broderen hed Johan Møller og var
30