38 / 239
S I G U R D J E N S E N
A f regnskabet ser vi, hvordan alle mulige mennesker, med nær
mere eller fjernere tilknytning til hans husstand, lånte småbeløb af
ham (ammen, den franske informator, skomageren og adskillige
andre ).
Som funktionær i banken var han bekendt for sin flid og akku
ratesse. Det blev senere sagt om ham, at han var at finde på sit
kontor både nat og dag.9
Et bevis for, hvor estimeret han var, fik han i 1773, ved hans
datter Sophia Charlottes dåb,10 da lod en af bankens direktører,
baron (senere greve) Heinrich Carl v. Schimmelmann sig indskrive
som fadder sammen med geheimerådinde Elisabeth Sophie Des
mercières, gift med en anden af bankens direktører Jean Henri Des
mercières. De øvrige faddere passer smukt ind i billedet (3 konfe-
rentsråder og en oberstinde).
Selv om Møller ellers sørgede for at få statussymbolerne bragt
i orden, var der dog et, det trak ud med: at få eget hus. Efter at
have boet til leje kortere tid forskellige steder (Hummergade, Kon
gens Nytorv og Ved Stranden),11 flyttede man i oktober 1770 12
hen i en ejendom på Gammelstrand (nr. 19 ), der ejedes af kgl.
agent, tapetfabrikant Abraham Moses Henriques, og her blev man
boende til efteråret 1775. Først da fik man eget hus.13 På auktion
efter brygger Jørgen Møllers enke købte Rasmus Møller gården
matr. nr. 3 13 i Øster kvarter, beliggende i Reverentsgaden, også
kaldet Laksegade. Huset lå, hvor nu Landmandsbankens ejendom
mod Laksegade ligger.
Gården, hvis forhus var bygget med grundmur til gaden og
bindingsværk til gården, bestod af 7 fag og var i 3 etager. Taget
var »gebrokken«, og der var frontispice over 3 fag. Der var en
5-fags kælderlejlighed og en 2-fags brolagt port. Kælderen var lejet
ud. Familien Møller beboede resten. Man kom op i herskabslej
ligheden ad en såkaldt »italiensk« trappe (d.v.s. en ligeløbstrappe
36