43 / 239
E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N
Raadstue Archivarius
Underfogeden............
En Raadstuetjener . ,
Byskriveren ..............
150 rd.
100 «
80 «
53 « 32 sk.15
Flere af disse embedsmænd og funktionærer havde dog store
muligheder for ekstraindtægter, stadsbygmesteren som arkitekt,
stadsphysicus som læge osv. Rådstuetjenerne fik udover deres løn
13 rd. 32 sk. årlig i uniformsgodtgørelse.
Rasmus Møllers karl Brill havde ca. 60 rd. om året. Derudover
synes Møller at have sørget for, at han var standsmæssigt klædt, og
han har formentlig fået kosten hos familien Møller. Brill var gift,
og hans kone tjente nu og da en skilling ved arbejde for Møllers.
Husets tjenestepiger fik 12-14 rd. pr. år -f- kost, logi, vask etc.
Ved bedømmelsen af alle tidens lønninger og honorarer må man
tage i betragtning, at drikkepenge var en vigtig bestanddel i sy
stemet. Drikkepenge spiller ofte en vigtig rolle i et fattigt samfund
med en primitiv økonomi, men de hører hjemme i det dunkle
ingenmandsland mellem honorar og bestikkelse, og det kan der
for være svært at få et præcist indtryk af deres omfang og størrelse.
Det får vi til en vis grad i Møllers regnskab, og man ser, hvorledes
de optræder overalt. Arbejdsmanden, der læsser brænde af, får
et par skilling ekstra, og den adjungerede kasserer i Kurantbanken
får ved nytårstid en dusør på et halvt hundrede daler. Satserne er
forskellige, systemet det samme.
Lad os til eksempel se på, hvad Møller måtte punge ud med
til nytårsgaver eller nytårsdrikkepenge den 1. januar 1768, da han
endnu kun var adjungeret kasserer og ikke havde de store forplig
telser, han senere fik. Beløbene var sådan set ikke store, fra 24
skilling til godt et par daler, men der var temmelig mange, der
skulle have, nemlig karlen, pigerne, barbersvenden, parvkmager-
4 1