47 / 239
E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N
til fruen eller til sig selv, den første kostede 26 rd. (det dobbelte af
tjenestepigens årsløn i penge) og den sidste 2 rd. Et par handsker
kostede (1774) 40 sk., en vifte 2 rd. 8 sk. (samme år) og et sølv
spænde 80 sk. (1768). Et par børnesko kostede i 1768 44 sk.
Selve dragten får vi mindre at vide om. Fruen købte nu og da
et færdigsyet skørt (f.eks. i 1768 til 1 rd. 48 sk.), men i reglen
købte man stoffet og lod det forarbejde. Her er nogle stofpriser:
For silke betaltes i 1768 mellem 24 sk. og 1 rd. pr. alen. Sirts ko
stede samtidig 80 sk. pr. alen, atlask 80 sk., lærred til manchet
skjorter 24 sk. og multum 44 sk. For en maskeradedragt betaltes
1768 2 rd. 48 sk.
Sengetøjet var naturligvis af vidt forskellig kvalitet, afhængig af
om det skulle ligge i herskabets eller tjenerskabets senge. Til disse
sidste anskaffedes i 1768 en halmdyne til 1 rd., og lagnerne her
var af blårlærred til ca. 13 sk. pr. alen (177 5 ). Disse tarvelige
sengeklæder har i al fald ikke fået deres plads i den fornemme
egeseng til 26 rd., Møllers anskaffede sig i 1768 (formentlig den
i vurderingen anførte tron-seng). Samme år blev der råd til en
stor lænestol (»dormeuse«) til 3 rd. Den anskaffedes i forbindelse
med en fødsel, og vi ser for os fruen tronende i den, medens hun
modtager barselsgratulanterne. Da familien i 1775 måtte konsta
tere, at deres gamle vugge ved flittig brug var slidt op, bekostedes
en ny med 2 rd. og 32 sk., hvad der må kaldes en beskeden udgift,
når det tages i betragtning, hvad de ofrede f.eks. på legetøj til
børnene (således i 17 7 1 en top til 2 rd., mere end karlen fik i
ugeløn, i 1774 et gnav-spil til 1 rd. 8 sk. osv.).
Til opvarmning anvendtes kul og træ. Det er så heldigt, at
brændeprisen kan følges over et femår.
Prisen på en favn brænde (omkostningerne til savning, transport
o. lign ikke medregnet):
4 5