Previous Page  53 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 239 Next Page
Page Background

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N

og selv om det naturligvis ikke skyldtes Møller-affæren alene, fik de

faktisk få år efter deres nye fine bankbygning ved siden af Børsen.

Kan det have haft nogen virkning på landets økonomi i alminde­

lighed, at Møller således illegalt pumpede lige ved en kvart million

rigsdaler ud i omsætningen? Næppe. Selv om han derved forøgede

den cirkulerende seddelmasse med godt et par procent,23 så var

det dog sedler, som var fremstillet med henblik på, at de skulle

sættes i cirkulation. Kun tidspunktet og måden var unægtelig noget

anderledes end planlagt. Men da en væsentlig del af seddel­

materialet alligevel var bestemt for statskassen, skadede det ikke

alverden, at sedlerne først kom en tur gennem statslotteriets kasse.

At lottoets trivsel gav øgede privatindtægter til chefen for landets

finanser, skatmester, greve Heinrich Schimmelmann via hans lotto­

filial i Wandsbeck, og at lottoets øgede fortjenester skyldtes be-

svigelser mod den Kurantbank, hvis direktion Schimmelmann var

medlem af, er kun med til at øge hele affærens opretteagtige

karakter.

Man kan naturligvis ikke lade være med at spørge, hvordan det

senere hen gik familien. Styrtede ulykken den for stedse ud i armod

og elendighed?

Nej, det gik helt anderledes end man skulle vente. Fire af de

fem sønner, nemlig Jacob Thimeteus (der almindeligvis lod sig

kalde Thimoteus), Carl Johannes (f. 1774, kun døbt Carl), Berthel

Christian Ludvig (f. 1776) og Benjamin Mathias blev studenter

fra Herlufsholm. Thimoteus blev examinatus juris og arbejdede

derefter som skribent og oversætter. Han beskæftigede sig bl.a. med

havekunst, naturvidenskab og musik. Carl Johannes blev cand.

jur., erhvervede universitetets guldmedalje hele tre gange, nemlig

henholdsvis for en juridisk, en filosofisk og en æstetisk afhandling,

og fik i 1804 et drama, »Dannekvinderne« opført på Det konge­

lige Teater. Han blev protokolsekretær i Højesteret samt adjunkt

4

!

5 1