57 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I O G
F O R H O L D E T T I L O F F E N T L I G H E D E N
O M K R I N G E N E V Æ L D E N S O P H Ø R
A F J . S V A N E -M IK K E L S E N
I. Den sene enevældes politi.
»Vort Politi, som desværre endnu er forsynet med Stok, og som
i tidligere Tider paa en meget uhøvisk Maade gjorde Brug af
samme, har . . . . i den senere Tid viist et Maadehold og Besindig
hed, som fortjener Paaskjønnelse«.1 Med disse ord antydede det
nationalliberale dagblad Fædrelandet i 1840 dels den utilfredshed
med byens politi, der herskede i vide kredse i datidens København,
og dels de liberales håb om nye tider, som havde fået næring med
Christian 8.s tronbestigelse samme år.
Den sene enevældes politi i København byggede på en forord
ning af 5. juli 1793, som skabte en forholdsvis tidssvarende organi
sation, men herefter undlod man så godt som fuldstændigt at holde
trit med de krav, den ekspanderende by stillede. Det system, der i
årene op mod 1848 stod til politidirektørens disposition, var derfor
totalt forældet.
Den politimæssige dækning af byen var yderst nødtørftig. Politi
styrken var for lille, og særlige opgaver optog betjentenes tid i en
sådan grad, at en egentlig afpatruljering af gader og veje kun
kunne finde sted i meget begrænset omfang i dagtimerne. Endog
de løbende forretninger forsømtes undertiden på grund af under
bemanding, og gadeopløb eller andre større forstyrrelser af ro og
orden kunne politiet kun vanskeligt klare, fordi alle betjentene var
i funktion forskellige steder, så kun meget få var til øjeblikkelig
5 5