42 / 239
S I G U R D J E N S E N
Poulsen, der fik 20 rd. 10.3.1769 og sidste gang (12 .3 .17 70 ) fik
22 rd. 48 sk.
I 1775 antoges Klaun, der til at begynde med fik 7 rd. 48 sk.
kvartalet i fast løn, i marts 1777 var han steget til 10 rd. pr. kvartal,
og en ny (ung) mand var ansat med kvartalslønnen 7 rd. 48 sk.
Dusørerne udbetaltes ved nytårstid og steg noget i Møllers kasse
rertid. Der var - naturligvis - en fast forbindelse mellem størrelsen
af gagen og dusøren. De højest gagerede fik størst dusør. Men me
dens i 1770 kun en enkelt fik 10 rd., nogle 4 rd. eller mindre, fik
ved nytår 1776 hele fire funktionærer den højeste dusør 10 rd.
Det vil altså sige, at en underordnet bankfunktionær på højeste
løntrin ved midten af i77o ’erne har haft en fast årsløn på 150 rd.
-j- 10 rd. i dusør, i alt 160 rd. (og formodentlig nogle få daler i
diverse småfortjenester i årets løb). Den adjungerede kasserer
havde som nævnt 350 rd. på et år; kassererens nettoløn er det af
indlysende grunde svært at beregne. Han fik i 1769 udbetalt 1650
rd. pr. år, et beløb der langsomt steg til 2100 rd. i 1775, men her
fra gik i 1769 ca. 660 rd. i gager og dusører til kontorets personale,
i 1775 ca. 725 rd. i gager og dusører, hvorved der blev henholdsvis
ca. 990 rd. og ca. 1375 rd. tilbage, men deraf skulle han yderligere
udrede diverse udgifter, først og fremmest gageskat for sig selv og
sine folk (i alt 80 rd. pr. år), så nettoindtægten lå lavere. Helt
præcist kan den ikke bestemmes.
Til sammenligning kan tjene, at Københavns bystyre betalte
sine embedsmænd følgende løn (17 70 ):
Raadstue-Notarius ........................................................
166 rd. 64 sk.
De 32 Mænds N o ta riu s
200 «
Stadsbygmesteren
200 «
Stadskonduktøren.........................................................
150 «
Stadsphysicus .................................................................
150 «
4 0