41 / 239
E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N
gen«. Det er iøvrigt i reglen en tidalerseddel, hvad vi vel - med
det følgende in mente - bør notere os. I 1768 løb »H.H.«-udgiften
op i 3 18 rd. 64 sk.
Med hensyn til lønninger og betaling for arbejdsydelser er vi
lidt heldigere stillet. Et usikkerhedsmoment ved bestemmelsen af
tjenestemands- og funktionærlønninger er dog dusørerne. Disse
har ikke været noget helt uvæsentligt tillæg til den ofte magre løn.
Regnskabet synes imidlertid at have dem alle med, for så vidt det
drejer sig om bankfunktionærernes dusører fra deres overordnede,
men dusører fra private kan også have spillet en rolle. Møller førte
selv et lille specialregnskab over småbeløb, som efter alt at dømme
har været en slags »drikkepenge« fra private til ham; hans under
givne har muligvis haft lignende småindtægter. Nogle havde »ben«
ved siden af stillingen i banken. En af Møllers medarbejdere i
kasseafdelingen, Simon Lund Ferslev, var således lotterikollektør -
og hans chef spillede hos ham! Desuden havde Ferslev en del ind
tægter ved kommissionsforretninger af forskellig art.14
For de underordnede bankfunktionærer kan følgende faste kvar
talsindtægter konstateres:
Pr. 10.3.1769
Pr. 7.3.1777
steget til
J . Møller
30 rd.
37 rd. 48 sk.
Østrup
30 rd.
37 rd. 48 sk.
Ferslev
27 rd. 48 sk.
37 rd. 48 sk.
Jager (Jäger)
20 rd.
30 rd.
Følgende var fratrådt inden marts 1777;
Weyse (Weise, muligvis en slægtning af fru Møller), der fik
30 rd. 10 .3.1769 og sidste gang nævnes i regnskabet 9. marts 1776
med 37 rd. 48 sk. (Der er dog lakune i regnskabet med hensyn
til lønudbetalinger mellem marts 1776 og marts 1777).
3 9