9 / 239
2. A U G U S T 19 24— 14. MARTS 1969
J O H A N J Ø R G E N S E N
Med arkivar, dr. phil. Johan Jørgensen har den københavnshistori-
ske forskning såvelsom den historiske forskning i almindelighed mi
stet en af sine betydeligste udøvere. Allerede i sit første større ar
bejde »Det københavnske patriciat og staten ved det 17. århundre
des midte« (Skrifter udgivet af det historiske institut ved Køben
havns universitet I, 1957) viste han, hvor sikkert han beherskede
det meget store kildemateriale og den betydelige litteratur, der fore
ligger om Københavns historie i 1 600-tallet. Hans mål var at skabe
større klarhed om baggrunden for de københavnske privilegier fra
årene omkring 1660, og med dette for øje søgte han at spore den
udvikling, der lå til grund for borgerstandens voksende indflydelse.
Han kom her til det resultat, at borgerne ikke blot skaffede sig
deres nye position i kraft af øget velstand, men også ved familie
forbindelser og ved at placere sig på et relativt højt kulturniveau.
Linien fra denne lille, men meget vægtige bog fortsatte han i den
store artikel »Patriciat og enevælde«, som blev trykt i Historiske
Meddelelser om København, årbøgerne for 1963 og 1964, og i
disputatsen »Rentemester Henrik Müller. En studie over enevæl
dens etablering i Danmark« (1966). Disputatsens undertitel kunne
med samme ret have været anvendt på »Patriciat og enevælde«.
Også i denne afhandling gjaldt undersøgelsen den udvikling, især
med hensyn til forholdet mellem kongemagt og storkøbmænd, der
bestemte den ældre enevældes politik overfor stænderne. De tre
nævnte arbejder hører nøje sammen og læses med størst udbytte
7