101 / 110
nogen. Alligevel nød vægterne til en vis grad befolk
ningens sympati i modsætning til politiet, som ofte
havde vanskeligt ved at holde orden på gaderne, og
sandsynligvis har det været særligt svært i torvetiden,
hvor så mange forskelligartede folk strømmede til by
en. Det gjaldt derfor om, som borgerrepræsentationen
udtrykte det, at skaffe politiet den respekt, det
manglede, og som bl.a. skyldtes, »at dets kræfter kun
alt for ofte vare misbrugte til at modvirke ytringer af
det offentlige liv, og fordi det i utide og uden påtræn
gende nødvendighed brugte fysisk magt . . .«.
Men tiden var endnu ikke moden til en ændring af
de bestående forhold. Betjentenes forhadte bambus
stok blev ikke afskaffet, og den eneste forandring, der
skete, var i virkeligheden, at de nu i stedet for den røde
frakke fik en blå unifom. Med politiets brutalitet fik
man heller ikke bugt: »Spioneri, anvendt ikke blot
mod forbrydere, men også mod hæderlige folk f.eks.
politiske modstandere; stokkeprygl, anvendt ikke blot
mod ulydige rolighedsforstyrrere, men mod alle uden
forskel, der ved et opløb er så uheldige at komme in
denfor politiets rækkekreds; og hårdnakket fornægtel
se, ligegyldigt om det sker på sandhedens bekostning
eller ikke, af enhvers ret lige overfor politiet«, udtalte
»Fædrelandet« 19- januar 1860.
Først med loven om Københavns politis omordning
a f i l . februar 1863 og et regulativ af 12. juni samme år
skabtes forudsætningerne for en fuldstændig ændring
af politiets organisation og en bedring af dets forhold
til befolkningen. Samtidig ophævedes vægterkorpset,
og dets mandskab afskedigedes92).
98
Københavnske gadetyper ca. 1850. Efter tegning afP. C. Klæstrup 1874■