103 / 110
På næsten alle områder sporedes således en ny tids
komme, som ganske naturligt også kom til at sætte sit
præg på det københavnske gadeliv: »Hvor mange nye
fremtoninger har vor livlige tid ikke frembragt —
udbryder Pienge93) — Se der de om mandagen så hvi
de bybude af alle mulige størrelser og aldere og fysiske
og åndelige beskaffenheder, se dem i deres hvile stå på
hjørnet og i deres travle virksomhed op og ned ad
gaderne med pakker på armene eller dragende træk
vogne fulde af kasser og kister, eller følgende gamle
tanter hjem om aftenen fra Kasino! Og hvilken skare af
netmalede småvogne, udsendte af bagere, øltappere,
mineralvandsfabriker, kaffebrænderier, litografiske
anstalter o.s.v. Og så denne vrimmel af droschker, der
synes evig på farten, af sporvogne med og uden spor,
af omnibusser og alle andre befordringsmidler. Det er
altsammen nyheder for den gamle kjøbenhavner,
voxede op af jorden som paddehatte«.
Da Pienge i 1873 skrev dette, kunne han end ikke
ane den udvikling både det danske samfund og K ø
benhavn i de følgende årtier ville komme til at gen
nemgå, og som i løbet af de følgende par menneske
aldre fuldstændig skulle ændre samfundsstrukturen,
befolkningsmønstret og det daglige livs sædvaner. Fra
en lille provinsby udviklede København sig samtidig
til en europæisk storby.
1 0 0
Københavnske vogntyper ca. 1880. (Danske billeder nr.
64.
Alfred Jacobsens Forlag).