ByOgTrafikGennem700År

på fortovene fik enkelte private husejere tilladelse til at

benytte asfalt, men kommunalbestyrelsen selv holdt

sig tilbage, dels fordi den mente, at belægning med

asfalt ville blive for dyrt, dels nærede den frygt for, at

det ikke ville kunne modstå vinterens indvirkning.

Derimod prøvede den i de mest befærdede gader at

belægge fortovene med fliser, ligesom den også for at

dæmpe vognlarmen på gaderne forsøgte at anvende

brolægning af træ 61).

Mange gader blev dog vedblivende misligholdt, og

fra deres dybe rendestene bredte stanken sig nu som

før til de omliggende huse og forpestede luften, og

trods gentagne påbud blev de fejet alt for sjældent.

Lægen Henrich Callisens udtalelse fra 1807, at »Kiø-

benhavn har til alle tider vedligeholdt det fortjente

rygte at den har skidne gader«

62\

gjaldt således stadig.

Ved fælles hjælp og med bistand af alle gode kræfter

lykkedes det imidlertid efterhånden at få sat skik på

dem. En ny brolægningsinspektør, som byen fik i

1847, sørgede for, at kørebanerne nu blev brolagt på

skrå med ensartede tilhuggede sten, og da hvert hjul

derfor næsten altid kom til at hvile på fire sten ad

gangen, dæmpedes vognlarmen betydeligt. Samtidig

blev rendestenenes dybde formindsket, og hvor de var

beliggende midt i gaden, flyttedes de ind til fortovet.

Sundhedsmæssigt frembød de åbne kloaker og nat

renovationens efterladenskaber især om sommeren,

når stanken var særlig gennemtrængende, en stor risiko

for udbredelse af smitsomme sygdomme, og det var

sikkert ikke uden grund, at den kendte læge Emil Hor-

nemann så sent som i 1847 hævdede, at enhver, der