72 / 110
kede til at have opsyn med«. Fejeskarnet afhentes af
»de såkaldte skraldevogne, der under middagssolens
varme belysning skride majestætisk gennem gaderne,
ofte spærrende passagen og udgydende under vindenes
ægide deres overflødighedsartikler over de vejfarendes
hoveder, medens en skare af trinde ungmøer, op
skræmmede ved skraldens lyd, storme frem med bøtter
og fjerdinger« 65b
En lille måned efter denne artikels fremkomst ind
førtes i november 1857 daglig fejning af byens gader
— godt fire år efter at snekastning på indkørselsvej ene
til hovedstaden var blevet påbudt, og tolv år efter at en
privat mand havde påtaget sig vanding af Kongens
Nytorv og visse gader i den indre by tre gange hver dag
fra
1
. maj til 30. september mod en daglig betaling af
en skilling pr.
10
alen facade66).
Gadebelysningen voldte ligeledes bekymring. Byen
oplystes ganske vist af 1800 tranlygter, men alligevel
var det kun, når det var måneskin, muligt at færdes i
gaderne efter mørkets frembrud uden fare for at bræk
ke arme og ben på de toppede brosten. For magistra
ten var gasbelysning imidlertid ikke noget ukendt be
greb. I London var det blevet indført allerede 1812, i
Paris 1817, og i København havde blikkenslagermester
Irgens udenfor sit hus på Købmagergade i vinteren
1814-15 anbragt en gaslygte. I de følgende år havde
han desuden indlagt gas i forskellige offentlige og pri
vate bygninger, men først i 1854 besluttede kommu
nen samtidig med et nyt vandværk også at anlægge et
gasværk. Arbejdet blev overdraget det engelske firma
Cochrane & Co. under ledelse af den unge ingeniør
69