76 / 110
VI.
TRAFIK OG FREMSKRIDT
Betragter man endnu engang billeder af datidens Kø
benhavn, er det forbavsende at se, hvor ringe trafik,
der er på gaderne. Ganske vist forekommer der vogne
af forskellig type og udseende, men for kunstnerne har
de ligesom de personer, der optræder, i almindelighed
kun været tænkt som staffage. Netop derfor er de
litterære kilder en uvurderlig hjælp, når man vil danne
sig et indtryk af gadelivet i København i første halvdel
af forrige århundrede. At dette omkring 1840 har
været stille og roligt, mener ihvert fald I. Pienge, der
ikke er imponeret af byens trafik. Der fandtes —
fortæller han — naturligvis en del drosker med fast
stade på byens torve, men da de var meget tarveligt
udstyret, var der mange, der foretrak at gå fremfor at
køre. Skulle man til bal, i teatret eller blot deltage i
større familiefester, lejede man hellere en karet, »der
kun var otte skilling dyrere, og dog var et ganske
anderledes herskabeligt befordringsmiddel«67). Ikke
desto mindre påstår Davidsen, at både de og wiener
vognene, »hvoraf de ældste i stedet for fjedre hang i
læderremme« var »plumptbyggede« ligesom de
»firestolede holstenskvogne af kurvefletning med
fadingen næsten umiddelbart hvilende på hjulene«68).
Skal man tro tidens berømte skildrer af København,
den udmærkede maler H.G.F. Holm, synes der, som
allerede nævnt, i 1840’ erne til daglig ikke at have
været megen færdsel i byens gader. På hans akvareller
73