81 / 110
på denne måde i 1832 10.000 passagerer og året efter
16.000 72b
Eneretten på al passagerkørsel fra København havde
de atten medlemmer af det egentlige vognmandslaug,
og det kan ikke hlig forretning, for i 1843 kørte 20.000
rejsende gennem Vesterport. Til gengæld skal det ikke
glemmes, at under Treårskrigen stillede de køben
havnske vognmænd gratis deres heste og vogne til dis
position for stafetter og kurerer. Måske var dette dog
også et forsøg på at bevare deres hidtidige popularitet,
for med indsættelse af dampskibe langs kysten og
anlæget af den første jernbane til Roskilde 1847 var
passagér — og godstrafiken begyndt at antage nye
former. Gradvis mistede vognmandslauget derved sin
betydning, og i 1851 besluttedes det både at ophæve
dette, det lille vognmandslaug og hyrekuskenes korpo
ration. Da enhver nu kunne opnå borgerskab som
vognmand, resulterede det i, at allerede 1857 var deres
antal steget til 184.
Alt dette kunne jo nok give anledning til eftertanke,
og allerede i årene omkring 1840 begyndte man så
småt at drømme om at indrette kollektive transport
midler til indenbys brug. »Den tanke at lade vogne gli
de henad spor, nedlagte i gaderne, var endnu ikke
opkommen i nogen mands hjerne — siger Pienge —
hvorimod en vogmand i Møntergade havde mod nok
til at lade en kuglerund omnibus, kaldet Solen, vise sig
i gaderne for de forbavsede kjøbenhavneres blik«* 73h
Den forsvandt dog snart igen, men ideen fængede, og
længe varede det ikke, før store omnibusser med flotte
navne som »Solen«, »Den røde Dame«, »Løven«, »Ør
78