berg, fra Amagertorv og Kongens Nytorv til Frederiks
berg og Valby og fra Nørrebro og Blågård ad Bleg
damsvej til Østerbro, desuden fra Kongens Nytorv til
Østerbro, og videre til Bellevue og Ordrup, og ad
Kongevejen til Lyngby 75L Kørslen med deres jern
belagte hjul var ikke behagelig, men skønt hestespor
vogne på skinner allerede indførtes i Amerika,
England og Frankrig i 1850’ erne, gik der adskillige år,
inden den første hestesporvogn i København i oktober
1863 blev sat i drift mellem Frihedsstøtten og
Frederiksberg Runddel — for kort efter at blive forlæn
get til St. Annæ Plads og i 1865 til Lille Vibenshus.
Skønt den blev meget benyttet, så det engelske selskab
»Copenhagen Railway Company Ltd«, der med C.F.
Tietgens bistand havde stået for anlæget, sig dog
allerede i 1866 af mangel på kapital nødsaget til at
sælge til det nystiftede »Kjøbenhavns Sporvei-Sel
skab«. I de følgende år stiftedes en lang række andre
sporvejsselskaber, og i takt hermed udvidedes antallet
af linier, således at det årlige passagerantal allerede i
70’ erne var steget til ca. 10 millioner, og tyve år senere
til det dobbelte. Naturligvis kunne det ikke undgås, at
det ny befordringsmiddel samtidig i stigende grad
kom til at sætte sit præg på byens tarafik og desuden
gav anledning til mange episoder, bl.a. når en vogn
afsporedes eller hestene pludselig blev løbske og måtte
standses af behjertede og modige fodgængere. Det
kunne også ske, at en hest styrtede, og opløbet, der
dannede sig, forhindrede den øvrige trafik i at passere.
Men at hestesporvognene ikke desto mindre efter
hånden udviklede sig til at blive københavnernes mest
80