87 / 110
og da de første afdelinger henad kl. 3 om eftermidda
gen rykkede ind ad Vesterbrogade, skinnede solen over
den festklædte by. De grønne volde var dækkede med
mennesker; hvert hus i de gader, gennem hvilke trop
perne passerede, var næsten skjult under blomster,
guirlander og flag. Laugene med alle deres faner og
emblemer holdt gaderne besatte; men det vart helt
umuligt at holde tilskuerne tilbage, og ind mellem
troppeafdelingerne trængte sig venner og slægt, hu
struer og børn i det glade gensyn. Fra en tribune ved
Frihedsstøtten blev tropperne budt velkommen af
kommunalbestyrelsen. Overpræsidenten talte på byens
vegne, general Schleppegrell svarede på soldaternes.
Under en regn af blomster og buketter, der efterhån
den blev anbragte på hatte og huer, på geværpiber og
bajonetter og på hestenes hovedtøj, gik toget gennem
byen til Rosenborg Have, hvor der holdtes fest flere da
ge i træk, efterhånden som stadig nye troppeafdelinger
ankom«. Festlighederne gentoges de følgende år — for
sidste gang i februar 1851 80).
Indtil 1856, da byen, som tidligere nævnt, ophørte
at være en fæstningsby, var den stærkt præget af mili
tærets tilstedeværelse. Ved hvert et skridt i byen,
fortæller Davidsen 81b mødte man officerer og soldater
og særlig mange i den måned om sommeren, hvor gen
indkaldelserne fandt sted. Med soldaterne kappedes de
frivillige korps: Livjægerne, studenterne og borger
væbningen, og det var et herligt syn at se borger
væbningens trivelige mandskab marchere ud til øvelse
på fælleden. Den brave borger, der til daglig stod
bukkende bag disken, følte sig i sin uniform som en
84