Previous Page  91 / 110 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 110 Next Page
Page Background

sammenstimlen var der nok af. Ved al denne fløjten og

kimen, banken og ringen over hele byen sammenkald­

tes en sådan menneskemasse, at politiet og borgervæb­

ningen havde den største møje med at holde pladserne

omkring brandstedet ryddelig«, fortæller Villads

Christensen 83h

Brandvæsentes forhold var efter bombardementet

1807 blevet betydeligt forbedret. Medens det hidtil

kun havde påhvilet slagtere, møllere og hyrekuske at

transportere vand til brandstedet, blev det i 1810 des­

uden pålagt bryggere og bagere, samtidig med at

brændevinsbrænderne forpligtigedes til at bistå vog-

mændene med at skaffe brandredskaberne frem til

brandstedet. I et reglement 1818 fastsattes derefter

brandkorpsets størrelse til 4.300 mand, som skulle

udtages ved den borgerlige indrulleringskommission,

ligesom der fremtidig skulle føres en nøjagtig rulle

over vognmændenes og brændevinsbrændernes heste,

vogne og folk, da de i brandtilfælde fortsat skulle sørge

for transporten af sprøjter, stiger etc. Endelig gav

reglementet oplysning om sprøjternes antal, og hvor

de var placeret.

Som hovedbrandstation havde Nikolaj tårn fungeret

siden 1807, men var i årene 1820-23 blevet ombygget

og nyindrettet, og dermed havde byen efter datidens

forhold fået et mønsterværdigt brandvæsen — men

kravene skærpedes. I 1860 indførtes således telegrafisk

forbindelse mellem byens forskellige brandvagter, og i

1864 blev den første dampsprøjte indkøbt i England.

Den øgede naturligvis i høj grad brandvæsenets popu ­

laritet, og det var da også et lystigt syn at se den køre