![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
sammenstimlen var der nok af. Ved al denne fløjten og
kimen, banken og ringen over hele byen sammenkald
tes en sådan menneskemasse, at politiet og borgervæb
ningen havde den største møje med at holde pladserne
omkring brandstedet ryddelig«, fortæller Villads
Christensen 83h
Brandvæsentes forhold var efter bombardementet
1807 blevet betydeligt forbedret. Medens det hidtil
kun havde påhvilet slagtere, møllere og hyrekuske at
transportere vand til brandstedet, blev det i 1810 des
uden pålagt bryggere og bagere, samtidig med at
brændevinsbrænderne forpligtigedes til at bistå vog-
mændene med at skaffe brandredskaberne frem til
brandstedet. I et reglement 1818 fastsattes derefter
brandkorpsets størrelse til 4.300 mand, som skulle
udtages ved den borgerlige indrulleringskommission,
ligesom der fremtidig skulle føres en nøjagtig rulle
over vognmændenes og brændevinsbrændernes heste,
vogne og folk, da de i brandtilfælde fortsat skulle sørge
for transporten af sprøjter, stiger etc. Endelig gav
reglementet oplysning om sprøjternes antal, og hvor
de var placeret.
Som hovedbrandstation havde Nikolaj tårn fungeret
siden 1807, men var i årene 1820-23 blevet ombygget
og nyindrettet, og dermed havde byen efter datidens
forhold fået et mønsterværdigt brandvæsen — men
kravene skærpedes. I 1860 indførtes således telegrafisk
forbindelse mellem byens forskellige brandvagter, og i
1864 blev den første dampsprøjte indkøbt i England.
Den øgede naturligvis i høj grad brandvæsenets popu
laritet, og det var da også et lystigt syn at se den køre