sten til Hovedvagten opmarscherer mandskabet over
for vagten, der skal afløses, geværet præsenteres og
skuldres igen. Den menneskemasse, der har omgivet
vagtparaden under »optrækningen« og blandt hvilken
især den kjøbenhavnske gadeungdom er stærkt repræ
senteret, får en rig tilstrømning fra alle sider, thi
musiken begynder at spille. Folk af alle klasser forsam
le sig for at høre på de marscher, galoppader, brud
stykker af operaer, som gives til bedste i en halv times
tid, og hvori de særegne instrumenter, der betegne
den »tyrkiske musik« spille en fremtrædende rolle«.
Her ser man »den jævne borgermand, der har trukket
sig tilbage fra forretningen«, håndværkssvende og
læredrenge i skødskind og trætøfler, piger med børn
på armen eller ved hånden, unge forelskede par og
mange flere — et bredt udsnit af Københavns befolk
ning.
På kongens eller dronningens fødselsdag var der kl.
9 om aftenen tappenstreg. »Med klingende spil drager
den , d.v.s. vagtparaden, ud fra Hovedvagten, gjør
først en tur om »Hesten«, derefter gjennem hoved
gaderne og tilbage . . . Det er en folkeforlystelse, som,
fordi den går så sjældent på, nydes med desto større
iver . . . Gadeungdommen er ret i sit es; en skomager
dreng morer sig med at blæse kønrøg i ansigtet på
bønderpiger . . . Et talrigt politi er på benene for at
holde orden, undertiden går det løs med en kæppe-
ryggedans, og transport til »Kammeret« eller til
»Bopælen« er ikke sjælden den beske frugt af denne
folkelystighed«.
Opstod der brand i byen fulgtes et indviklet ritual,
86