ByOgTrafikGennem700År

sten til Hovedvagten opmarscherer mandskabet over

for vagten, der skal afløses, geværet præsenteres og

skuldres igen. Den menneskemasse, der har omgivet

vagtparaden under »optrækningen« og blandt hvilken

især den kjøbenhavnske gadeungdom er stærkt repræ

senteret, får en rig tilstrømning fra alle sider, thi

musiken begynder at spille. Folk af alle klasser forsam

le sig for at høre på de marscher, galoppader, brud

stykker af operaer, som gives til bedste i en halv times

tid, og hvori de særegne instrumenter, der betegne

den »tyrkiske musik« spille en fremtrædende rolle«.

Her ser man »den jævne borgermand, der har trukket

sig tilbage fra forretningen«, håndværkssvende og

læredrenge i skødskind og trætøfler, piger med børn

på armen eller ved hånden, unge forelskede par og

mange flere — et bredt udsnit af Københavns befolk

ning.

På kongens eller dronningens fødselsdag var der kl.

9 om aftenen tappenstreg. »Med klingende spil drager

den , d.v.s. vagtparaden, ud fra Hovedvagten, gjør

først en tur om »Hesten«, derefter gjennem hoved

gaderne og tilbage . . . Det er en folkeforlystelse, som,

fordi den går så sjældent på, nydes med desto større

iver . . . Gadeungdommen er ret i sit es; en skomager

dreng morer sig med at blæse kønrøg i ansigtet på

bønderpiger . . . Et talrigt politi er på benene for at

holde orden, undertiden går det løs med en kæppe-

ryggedans, og transport til »Kammeret« eller til

»Bopælen« er ikke sjælden den beske frugt af denne

folkelystighed«.

Opstod der brand i byen fulgtes et indviklet ritual,