137 / 183
DEN NY ÆRA OG CENTRALISATIONEN
saaledes, at hver Forening havde sin Arbejdsløsheds
kasse, hvoraf de stipulerede Understøttelser udrededes,
og at Forholdet ordnedes paa Basis af halvaarlig Op
gørelse, saa at den ene Afdelings eventuelle Underskud
dækkedes af den andens mulige Overskud eller om
vendt, hvorved de ved denne Fagets Kræftskade nød-
vendiggjorte Udgifter kunde blive ligelig fordelte
.1
Jeg
er dog ikke blind for, at den her fremsatte Tanke har
en Skyggeside for vort Vedkommende, og det er den
pekuniære. Jeg er nemlig noget i Tvivl om, hvorvidt
vor Hovedkasse vil være i Stand til at udrede de 15 Øre
ugentlig pr. Medlem, som udkræves til en saadan Afde
ling; thi naar man af det ugentlige Kontingent paa 50 Øre
skal udrede Bidrag til Hovedkassen (hvorunder »Typ.-
Tid.«, maanedlige Understøttelser, Sygehjælp, Admini
stration m. m.), Arbejdsløshedshjælp, Rejsekasser og
Reservefond, saa tror jeg enhver vil kunne indse, at man
maa være varsom med at paatage sig ny Forpligtelser.
Man har saavel skriftligt som mundtligt bebrejdet os,
der staar i Ledelsen for »Den typ. Trykkerforening«, at
vi ikke med tilstrækkelig Energi har arbejdet for at til
vejebringe en Stemning til Fordel for Centralisationen.
Vi har besvaret saadanne Bebrejdelser officielt og ud
førligt redegjort for vore Motiver til at gaa frem med
Forsigtighed; vi anser det nemlig ikke for heldigt at
iværksætte gennemgribende Reformer paa Grundlag af
en opagiteret Stemning, fordi vi tror, at en rolig Over
vejelse for og imod dog alligevel bringer det bedste og
for Organisationen mest gavnlige Resultat. Desuden til
tror vi vore Medlemmer i Besiddelse af saa megen Selv-
stændighedsfølelse, at de ikke uden videre skriver under
paa, at alle »Kalifens Ord er Visdom«.
Jeg vil slutte disse Bemærkninger med at udtale
Troen paa, at det gode Forhold, som nu i en Række
Aar har bestaaet imellem vore Organisationer, ikke skal
blive forrykket, fordi vi finder det nødvendigt at gaa
1 D en n e T anke er senere gen n em ført i P raksis.
120