102 / 168
100
dc — hos cn Konditor og cn Skrædder — fyldte næsten hele
Facadens Bredde med Bogstaver paa mindst
Y>
Alens Hojde,
saa Folk, som ikke kendte København bedre, fristedes til at
tro, — »at dens Indbyggere ere meget kortsynede«.87)
De gamle Skiltes Trængsler skyldtes dog ogsaa — og ikke
mindst — den Udvikling, som i Løbet af det 18. Aarhundrede
banede Vej for den moderne
Butik.
En Mængde Næringsdrivende holdt stadig til i almindelige
Stuer, Vinduerne lignede alle de andre i Huset, og kun det
over Døren udhængte eller fladt anbragte, fastnaglede Skilt
forraadte, hvad der indenfor var tilfals (Fig. 17). Øverst paa
T rappen stod der stundom placeret en Prøve af Varerne, eller
Vindueskarmene var tagne i Brug; thi paa disse saa man i
mange Smaafolks Hjem kinesisk Porcelæn, Lakarbejder og
Stoffer, der hjembragt af en Kinafarer udbødes til Salg,88) og
selv Forretningsmænd nøjedes ofte med at udstille et og andet
bag Ruderne. »Den kgl. allernaadigste privilegerede Conditor«
Johan Justus Gebhard t averterede saaledes 1753, at han havde
etableret sig udi Landemærket, »hvor Thedaaserne staa udi
Vinduerne«;8*') thi — som et Blad 1758 skrev — »naar man ikke
har en aaben Krambod, setter man sine Vare for Vinduerne til
Liebhaveres Efterretning«.90)
Om Na tten dækkedes Herlighederne af svære Skodder, af
hvilke særlig de øverste voldte de smaa Butiksdrenge mange
Kvaler, naar de i Regn og Kulde tidligt om Morgenen skulde
lukke dem op.91)
Tidens Løsen var dog
den aabne Bod,
Galanterikræmmerne
i Begyndelsen af 1700erne havde indført fra Paris,92) og hvorved
man forstod en Butik i mere moderne Betydning, indrettet med
direkte Adgang fra Gaden og kendelig udefra i Kraft af sit
særlige, iøjnefaldende Udstyr. I flere Trin førte en Trappe fra
Fortovet op til Døren, paa hvis Sider der i passende Højde var
fastgjort firsidede Kasser med rødmalede Gittervægge og aabne
foroven, saa der kunde anbringes Varer i dem, og over Ind^
gangen bredte et
Skærmtag
sig i al sin barokke Vælde. Snart