107 / 168
105
over sine forhungrede Heste«, og ofrede hverken Konge eller
Husbond nogen Tanke.3)
Hver evige Dag saa man paa Kobenhavns Gader »nogle
Hundrede Bønderfolk af begge Kiøn«,4) deres Vogne og Kær?
rer fyldte op paa Torve og Gader, ved Gæstgivergaarde og Hør*
kræmmerboder, saa Politiet havde nok at gøre med at hindre
dem i at holde stille i Timevis midt paa Gad e rn e og bringe
Færdselens Strøm til at standse.5)
En levende Trafik pulserede gennem Stadens trange, kro*
gede Stræder, Vogn paa Vogn rullede frem, Stenbroen drønede
under Hjulene af de vægtige iBryggervogne, og Glasruderne
klang i de prunkende Karosser, som buldrede frem i al deres
barokke Værdighed. Deres Tal var sto rt alt fra tidligere Dage;
thi i Frederik den Fjerdes København drog de gennem Gaderne
i saa anselig en Mængde, at selv Udlændinge forbavsedes.
Kareter var paa Mode, selv almindelige Borgere lod sig stateligt
transportere i tunge Karosser med Billedhuggerarbejde og ind*
vendig betrukne med Fløjl, Silke eller Klæde.0) Ja, helt luefor#
gyldte Kareter kunde man se, slebne Spejlglasruder glimtede i
Vogndørene, og skønt sligt et Køretøj i 1750erne kostede 3—400
Rdr. eller mere, lod Folk sig ikke forskrække.7) Utræ tteligt paa*
talte Moralisterne den voksende Luksus og raadedc Købens
havnerne til at bruge deres Ben, dels af Hensyn til Sundheden,
dels for at spare og dels for — som Holberg sagde — at gøre
en Ende paa »den Bulder, som N a t og Dag af idelig Kiørsel
foraarsages«.8)
Mod honnet Ambition og Modens Tyrann i førte Pennene
dog en haabløs Krig; thi ligesom man ved Klæder forstod alt,
hvad Moden krævede, maatte man 1762 under Begrebet Sko
henregne »Heste, Vogn og Portochaiser, fordi skikkelige Folk
kunne ikke mere gaae, og disse Ting ere derfor lige saa fors
nødne som Skoe«, og1 1771 vidste en rejsende Russer at fors
tælle om København, at ingen gik til Fods, alle kørte,
saa man skulde sværge paa, at her havde Podagra taget
Sæde.9)
Hyrekudskene havde dog længe-farlige Konkurrenter i
Porte*